Skal man tro kommentarsporene på de sociale medier, så er den plettede gråsnegl, altså leopardsneglen, en af dræbersneglens allerværste fjender. Plettet gråsnegl, Limax maximus, er nemlig et rovdyr og har en ret aggressiv adfærd. Derfor er det nærliggende at tænke, at den kan hjælpe os til at få færre dræbersnegle i haven. Men forholder det sig faktisk sådan?

Stine Slotsbo, biolog fra Aarhus Universitet, har skrevet Ph.D om dræbersnegle. Hun svarer:

- Plettet gråsnegl, altså leopardsneglen, spiser både planter og andre dyr. Det er en rovsnegl, så den spiser snegleæg og andre snegle, hvis den kan komme afsted med det. Men det er ikke det samme som, at den kan bekæmpe en hel bestand af dræbersnegle. Så man kan ikke sige, at hvis du har mange dræbersnegle i haven, så er den plettede gråsnegl en løsning på det problem.

Angriber andre snegle

Plettet gråsnegl – leopardsneglen – angriber dræbersnegl. Foto: Vagn Nielsen

Sneglen er kendt for at være aggressiv og at forsvare et territorie. Men det med territoriet skal dog ikke forstås helt bogstaveligt, siger Stine Slotsbo:

- Det er rigtigt, at plettet gråsnegl ofte vil angribe andre snegle, hvis den støder på dem – den angriber både dræbersnegle og andre plettede gråsnegle. Men det betyder ikke, at den patruljerer et bestemt område hver nat, og det er ikke sådan, at den holder andre snegle væk fra et større område. De er bare generelt aggressive mod andre snegle, der kommer for tæt på.

Men er plettet gråsnegl så ikke gavnlig i haven?

- Plettet gråsnegl er en hjemmehørende art og i modsætning til dræbersneglen hører den til i vores natur. Som sagt kan den også spise æg fra dræbersnegle eller spise en dræbersnegl i ny og næ. Så den er fin at have i haven, og der er absolut ingen grund til at hakke den over.

- I øvrigt er dens parring lidt af et kunststykke. Det foregår ved, at to snegle kravler op i en busk, et træ eller en tagrende og hænger derfra i en lang slimtråd helt viklet ind i hinanden. Det er virkelig et syn (se foto nederst i artiklen).

Dræbersnegle kommer og går

Jamen, hvad så hvis man faktisk har observeret, at der er blevet færre dræbersnegle i haven og man regner med, at det er leopardsneglen, der holder dem nede?

- Det er interessant, men der er noget, der tyder på, at bestanden af dræbersnegle falder efter 7-10 år i haver, hvor de har været massivt til stede. Det er et mønster, vi ofte ser. Vi ved ikke rigtigt hvorfor, det kan måske være noget sygdom, der bliver spredt iblandt dem, slutter Stine Slotsbo.

Plettede gråsnegle, Limax maximus, i parring. Foto: Wikimedia/T.Hiddessen