Meditation ved brændeskuret

Brænde
Med en Logmatic kileøkse går kløvningen som en leg. Lyden af brænde, der flækker, er ren meditation.
Foto: Charlotte Bork Høvsgaard.

En af de gode udendørs aktiviteter lige nu har med brænde og træ at gøre. Mens sneen har dækket haven, og frostgraderne er taget til, er det blevet tid til en god vinteraktivitet – at kløve brænde. Charlotte Bork Høvsgaard skriver om at fælde træer og få glæde af brændet.

For et par uger siden skrev jeg, at træer er en forudsætning for en have – for mig. Derfor kan det synes paradoksalt, at jeg nu kaster mig ud i en tekst om brænde – vel at mærke brænde, der kommer fra min egen have. Men ikke desto mindre…

Gennem årene er der fældet en del i min have. Alt fra levende hegn til store elmetræer og birketræer. Elmetræerne blev fældet helt tilbage i 2003, og i disse dage bruger jeg det sidste af dem i brændeovnen. Træet er selvsagt meget tørt og brænder lystigt. 

At sætte ild til netop elmebrændet rummer en historie. Træerne blev fældet et halvt års tid efter indflytningen i huset, hvor jeg bor nu. Det var i dagene lige efter min søns fødsel, og jeg husker, hvordan jeg gik rundt med ham på armen i stuen, mens elmene væltede en efter en. Den historie følger med brændet, når jeg tænder op med de sidste stykker af de træer.

Det fineste brænde, jeg har fra min have, er birkebrændet. Et stort birketræ blev for et par år siden fældet i forhaven; desværre er brændet herfra også snart brugt op. Men snart falder endnu en birk, og nyt brænde vil komme i rigelige mængder. 

Midt på forhavens græsområde står nemlig et mindre birketræ; det er råddent der, hvor en række store grene deler sig i en krone. Skaden stammer fra dengang for mange år siden, da træet blev beskåret; havens tidligere ejere ville bruge træet som pæl for en hængekøje. Men efter at være blevet skåret helt tilbage, skød birken villigt, og da jeg overtog haven, lod jeg træet stå – det havde en fin vækst og skabte en skøn forårsstemning og sommerskygge. 

Nu er træet så råddent, at det må lade livet. Jeg er ikke meget for det, men jeg prøver at huske på, hvor meget dejligt brænde der kommer ud af det. For der er noget besnærende i at være selvforsynende med brænde selv i en mindre have som min på knap 2000 kvadratmeter. Det minder mig om John Seymours bog om selvforsyning – blot i en meget mindre skala.

Meditativ kløvning

Når der er blevet fældet større træer i min have, får jeg en havemand til at fælde og siden skære stammer og tykke grene op i passende længder. Jeg tager mig selv af at slæbe brændet ind i brændeskuret til tørring, og kløver det også selv.

Skulle jeg kløve brænde med en almindelig økse, ville jeg nok tøve, men med en såkaldt Logmatic Kileøkse er det nemt og sikkert. Jeg har haft min Logmatic-økse i mange år efterhånden, og den har kløvet mange rummeter sammen med mig. Øksen består af et rør med en langskaftet økse inden i. Jeg sætter øksehovedet på træet, trækker stangen tilbage og lader den falde ned gennem røret, og dermed hugges øksens hoved i. Nemt at styre, ingen økser i skinneben eller knæ.

Lige nu, hvor kulden er kommet, og hvor sneen og frosten lukker haven ned, er det skønt at tage en halv time ved brændeskuret, akkompagneret af den faste rytme fra øksen. Først lyden af hovedet, der skal placeres på brændet. Så trækket tilbage, de tre, fire eller fem hug, og så den tilfredsstillende lyd af træ, der flækker. Til sidst bumpet fra et træstykke, der dumper ned i brændekurven. 

Det er ren vintermeditation – og skønt, når brændet knitrer i brændeovnen i stuen lidt senere, mens mørket falder på.

10% rabat på La Crosse-serien af...

kontakt haveselskabet