Haveselskabets havearkitekter

Mange medlemmer har efterspurgt et tilbud om kompetent havearkitekthjælp. Det er derfor en stor glæde at kunne introducere jer for et helt nyslået samarbejde mellem Haveselskabet og et bredt udvalg af nogle af Danmarks dygtigste landskabsarkitekter. Vi kalder det:
‘Haveselskabets Havearkitekter’.
Fælles for de udvalgte landskabsarkitekter er, at de har stor erfaring med at indrette haver af enhver art. De kan hurtigt se de spændende muligheder i din have, og de tager udgangspunkt i dine ønsker.
Lige nu glæder landskabsarkitekterne sig til at blive kontaktet af Haveselskabets medlemmer og komme på besøg ude i haverne.
På kortet her (pdf) kan du se, hvilken af Haveselskabets havearkitekt, som dækker dit område.
Haveselskabet har indgået et samarbejde med selvstændige landskabsarkitekter i hele Danmark, som vores medlemmer kan gøre brug af. Vælg mellem de fire medlemspakker:
1. Havebesøg
Du får besøg af en havearkitekt i ca. 1 1⁄2 time. Sammen gennemgår I haven. Havebesøget kan indbefatte en hurtig råskitse på stedet.
1.800 kr.
2. Haveskitse af et delområde
Delområdet kan for eksempel være placering og størrelse på terrasse, type af belægning, bede, der formgives, eller træer og buske, der placeres. Delskitsen får et mindre område af haven til at hænge sammen og tager stilling til det overordnede plantevalg.
2.900-3.400 kr.
3. Haveskitse over hele haven
En haveskitse er et praktisk redskab, når man vil i gang med at omlægge sin have. Ved en havevandring gennemgås muligheder og ønsker. Besøget munder ud i en haveskitse. Den kan indeholde placering af terrasse, stier og type af belægning. Bedene formgives, og placeringen af drivhus, træer og andre elementer i haven angives. Skitsen får haven til at hænge sammen i form og indhold og tager stilling til det overordnede plantevalg.
5.200-5.800 kr.
4. Haveplan
Du får udarbejdet en farvelagt haveplan med detaljeret planteliste og belægningsløsninger. Alle planter i planen er placeret og beskrevet med både antal og deres latinske og danske navne. En belægningsplan med angivelse af flisetype og -mønstre kan indgå. Der udarbejdes løsninger på eventuelle niveauforskelle med trapper, skråninger eller støttemure, og materialerne beskrives. I haveplanen angives også vejledning til fremtidig vedligeholdelse.
8.500-9.000 kr.
Sådan gør du:
Find den havearkitekt, der hører til dit lokalområde, på kort- oversigten. Kontakt havearkitekten, og bestil den ønskede pakke. Oplys dit medlemsnummer, så de ved, du hører til denne ordning. Du er også velkommen til at kontakte en arkitekt fra en anden landsdel, men da kan der blive pålagt et kørselsgebyr.
Vilkår
Pakkeløsningerne gælder for medlemmer af Haveselskabet med haver op til 1.400 m2. Du skal have en målfast tegning klar over haven i 1:100. Opfylder du ikke kriterierne, så ring alligevel – vi finder løsninger til alle vores medlemmer. Du handler direkte med havearkitekten, og alle aftaler sker direkte med ham eller hende.
Priserne er inklusive opstart, kørsel og moms.
Nyeste indhold
-
1 dag 3 timer siden
-
2 dage 4 timer siden
-
3 dage 1 time siden
-
4 dage 19 minutter siden
-
4 dage 2 timer siden
kontakt haveselskabet
- Hovednummer:
45 93 60 00 mandag-fredag kl. 9-14 - Indmeldelse og adresseændring:
medlem@haveselskabet.dk
45 93 60 00 mandag-fredag kl. 9-15 - Havens redaktion:
swj@haveselskabet.dk
45 27 11 12 - Annoncesalg:
Jorgen Ostenfeld
Jorgen.O@dgmedia.dk
40 52 38 88 - Manglende levering af Haven:
medlem@haveselskabet.dk
45 93 60 00 mandag-fredag kl. 9-15 - Hjemmeside redaktion:
web@haveselskabet.dk
45 27 11 11
