Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Høns i haven

Drømmer du om høns i haven, der giver friske æg, udnytter dit køkkenaffald og leverer gødning til havens bede?

Foto: iStockphoto/Vandervelden

I Inger og Holgers skønne byhave gemmer sig et lille og diskret hønsehus, som er fuld af fine finesser lige til at lade dig inspirere af, hvis du drømmer om at skabe dit eget hønsehold i haven.

Fire store høns med hvid fjerdragt, højrød kam og blå ben leverer hver dag tre-fire store æg til husholdningen. Racen hedder La Bresse og er ligesom farverne i flaget fransk og både en god æglægger samt en kødfuld og velsmagende suppehøne.

Hønsene indgår på bedste vis i havens og husholdningens kredsløb og er indrammet af et fint lille hjemmelavet hønsehus og hønsegård.

Inger og Holger har i fællesskab udtænkt detaljerne i hønsehus og hønsegård, mens Holger ved egen håndkraft har ført planerne ud i livet. Hønseboligen med hus og gård optager godt 8 m2 af haven og er bygget sammen med et lille redskabsrum bagerst i haven. Selve hønsehuset fylder godt 2,5 m2 og er opført på et fast, støbt gulv. Yderst består huset af lærketræ lagt på klink og inderst af glatte vandfaste gipsplader, der er lette at rengøre. Vægge, gulv og loft er isoleret med 10 cm polystyrenplader, der sikrer drikkevandet mod at fryse til is, som er hønseholdets største udfordring om vinteren. Hønsene selv er godt isoleret og tåler fint kuldegraderne i den danske vinter.

Net og tag sikrer hønsene

Hønsegården optager godt 6 m2 og har sandjord i bunden, som er vigtig for at hønsene kan støvbade og soignere sig.

Hønsegården er overdækket og lukket med klare tagplader, der sikrer, at hønsene kan trippe tørskoet fra hønsehus ud i hønsegård. Det forebygger samtidig eventuel smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle . 

Hele hønsegården er omsluttet af fintmasket volierenet, der både går over og under jorden. Det holder rotter og andre skadedyr fra hønsene.

Kompost til haven

Affaldet fra haven og køkkenet har sin egen plads i hønsegården i den indbyggede kompostbeholder. Her hopper hønsene dagligt op og skraber rundt efter orm, frø og andet godt, samtidig med at de skaber en naturlig opblanding og luftning af komposten. Alt lige fra plæneklip til køkkenets kompostrester fyldes i.

Kompostbunken vandes løbende for at sikre den rette fugt og konsistens. Hvert forår tømmes komposten. Her lægges det øverste lag på 20-30 cm til side, mens indholdet i bunden køres ud i bede og køkkenhave. Det øverste lag lægges tilbage i bunden af kompostbunke for at sikre, at orm og uomsat affald viderefører livet i den nye bunke.
 

Den daglige pasning

Foruden det grønne drys får hønsene dagligt frisk vand samt hvede, hønsefoder og strandskaller i hønsehusets automater.

Sækkene med foder opbevares omhyggeligt i en tætlukket beholder, og ægteparret gør sig umage for at undgå enhver form for spild af foder for at undgå at tiltrække rotter og mus.

Nye høns én gang om året

Høns topper deres æglægning fra de er et halvt til halvandet år gamle. Inger og Holger slagter derfor en gang om året alle høns. Hus og hønsegård rengøres grundigt og står gerne tom en uges tid for at blive desinficeret, inden de er klar til at modtage et nyt hold æglæggere.

Hold selv høns

Høns i haven, som Inger og Holger har, er en nem og givende måde at blive selvforsynende på. Det kræver blot at du skaffer:

  • Et lukket skur eller hus med vand- og foderautomat, siddepinde og redekasser, så hønsene kan sove, spise og lægge æg i ro og mag.
  • En solid hønsegård, der er omsluttet af et fintmasket og stærkt net. Nettet graves ned i jorden for at sikre mod rotter og ræve. Overdæk gerne gården for at undgå, at vilde fugle klatter eller flyver ind, og hønsene omvendt ikke flyver ud.
  • En flok høns af en race med kendte egenskaber, så hønsene stemmer overens med dine forventninger til æglægning mm.

Sørg desuden for at kende reglerne for hønsehold i dit boligområde inden du anskaffer hønsene.