Hvert femte år tages listen over invasive arter i Danmark op til revision, og man vurderer deres status. Også arter, som har potentiale til at blive invasive, er med i vurderingen. Det sker for, at man hele tiden kan følge udviklingen. En lang række eksperter bidrager til den såkaldte konsensusrapport, der fornyelig er blevet offentliggjort. Rapporten danner grundlag for Miljøstyrelsens initiativer for bekæmpelse af invasive arter i den danske natur.  

Ny liste med færre arter

Den opdaterede liste over invasive arter indeholder 77 arter af planter og dyr, mod tidligere 136 arter. Det store fald skyldes bl.a. at man ved denne vurdering har arbejdet med en ny måde at vurdere arterne på, og at en del arter, der var på den gamle liste, findes på steder, der ikke har den store betydning for biodiversiteten i Danmark fx langs motorveje og lignende, og derfor ikke længere betragtes som en lige så stor trussel mod biodiversiteten. En del arter, som findes på EU-listen, og som er invasive i andre dele af Europa, men ikke i Danmark, er også udeladt på den nye liste.   

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii. Foto: Haveselskabet

Sommerfuglebusk er ikke længere invasiv

Hvad der for mange haveejere nok vil være en god nyhed er, at sommerfuglebusk, Buddleja davidii, ikke længere betragtes som invasiv. Man har i nogle år haft en formodning om, at den ville sprede sig kraftigt i grusgrave og på lignende tørre lokaliteter, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Derfor er den nu taget af listen. Haveejere bør dog stadig være opmærksomme på, hvis deres sommerfuglebusk begynder at sprede sig, ved at frøplanter dukker op andre steder i haven, eller endnu værre, uden for hækken og i nærliggende naturområder. Frøplanter, der spirer frem på utilsigtede steder, bør derfor fjernes.  

Plettet voldsnegl. Foto: Wikimedia

Plettet voldsnegl er en anden art som ikke længere er vurderet til at være invasiv. Dog må man sige, at den for haveejerne stadig er et stort problem, fordi den ofte findes i stort antal, og lever af frisk plantemateriale, og derfor kan lave store skader på havens planter.

Kejsertræ, Paulownia tomentosa. Foto: Istock

Kejsertræ er ny på listen

Der er også nye arter på listen, og særligt en af dem er værd at bemærke for haveejere. Kejsertræ, Pawlownia tomentosa, er en af dem. Den kan sprede sig kraftigt med rodskud og dens store blade kan ved løvfald skygge anden vegetation væk. At den er kommet på invasiv-listen betyder dog ikke at man ikke må dyrke den i haven, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den ikke sætter rodskud udenfor haven. 

Har du invasive plantearter i haven?

Blandt top-5 på listen over de mest invasive arter finder man kæmpebjørneklo, rynket rose og bjergfyr. Den eneste art, som man som grundejer har pligt til at bekæmpe, hvis man har den på sin grund, er kæmpebjørneklo. De øvrige invasive arter kan man kun opfordre til at bekæmpe, så de ikke spreder sig yderligere.

Nogle arter er bestemt mere problematiske end andre. Flere af de invasive plantearter er det muligt at købe i et ganske almindeligt havecenter. Det kan nok virke en smule mærkeligt, når man fra myndighedernes side har vurderet at disse planter udgør en trussel mod biodiversiteten. Her er det vigtigt at skelne mellem natur og have. At en art opfører sig problematisk i naturen, er ikke ensbetydende med, at den er et problem, når den dyrkes i haven. Omvendt er det yderst vigtigt, at haveejerne er opmærksomme på de skadelige effekter en plante kan have, hvis den spreder sig til naturen, og derfor gør en indsats for forhindre dens spredning udenfor haven. Hvis man kører haveaffald væk, skal man sikre, at det ikke falder af traileren og ender i vejkanten hvor det enten kan sætte rod eller smide frø. Har man invasive planter i haven, som spreder sig med frø, så er det en god ide at klippe frøstandene af inden frøene modner og spredes. Ligeledes skal planter, der breder sig kraftigt med rodskud holdes under kontrol.

Den fulde liste over invasive arter findes her