Bedplan: Skovbed med forårsstemning

skovbed, haveselskabet, planter, blomster, skoven, natur
Foto: Fotomontage, Sune Bille Fedders.

Et lille skovbed på to gange tre meter kan passe ind i de fleste haver, der har en gruppe træer eller større buske, som kan fungere som en miniskov.

Anlæg et skovbed, der giver farver og forårsfornemmelser under træerne, før løvet springer ud, og grøn frodighed resten af sommeren. 

Et lille skovbed på to gange tre meter kan passe ind i de fleste haver, som har en gruppe træer eller større buske, der kan agere miniskov. Vi har sammensat et bed med syv stauder og en enkelt løgplante, som er lige til at kopiere eller lade sig inspirere af. Bedet er tegnet af landskabsarkitekt Finn Jørsboe.

Foto: 
Finn Jørsboe

Skovbedet er mest bemærkelsesværdigt i det tidlige forår, hvor anemoner, lærkesporer og lungeurt myldrer frem med deres hvide, lilla og blå farver. Disse planter er hårdføre over for frost og er fra naturens hånd programmeret til at blomstre i det tidlige forår, før træerne springer ud. 

Resten af året byder bedet på andre oplevelser. I maj springer træer og buske ud i forårsgrønne farver, og den næste måned lukker løvet mere og mere til, så en stor del af sollyset ikke længere når frem til skovbunden. Her er dog stadig lyst nok til, at kransliljer kan forlænge skovbedets blomstring til hen i juni-juli. Denne smukke lilje med de karakteristiske blomster trives fint i den vandrende skygge under træerne.

Markante bladformer

Senere på sommeren skifter skovbedet igen karakter og domineres nu af de forskellige grønne farver hos bregner, storkonval og bronzeblad. Deres markante bladformer gør bedet interessant, og med de store blade udnytter planterne sollyset godt, og de gror derfor fint og frodigt i skyggen.

Stilket bronzeblad.
Stilket bronzeblad.
Foto: 
Gap photos / Fiona McLeod.

Når sollyset filtreres gennem træernes grene, giver det et fantastisk skyggespil i skovbunden. Lysets bevægelse i løbet af dagen sætter hele tiden spot på nye motiver i bedet. Det er en af de helt store charmer ved et skovbed.

Bispehue beholder løvet til langt hen på vinteren. Om sommeren er det den lille staudes fornemste opgave at binde de forskellige plantegrupper i bedet sammen, så der skabes ro og harmoni. 

Skov i miniformat

Der skal ikke mange træer til at give skovstemning i en have. En enkelt stor eg, en skovfyr eller røn er et fint udgangspunkt, men mindre kan også gøre det. Et par gamle hasler eller en tjørn kan fint bidrage med skovfornemmelser i en mindre have.

I ældre haver vokser der ofte træer og store buske ind mod skellet til naboen. Her kan nedfaldne blade gennem årene have skabt et tykt humuslag, som er ideelt til et skovbed. De fleste skovplanter trives nemlig bedst i muldrig jord under letløvede træer eller større buske med dybtliggende rødder, som for eksempel fyr, eg, æble, røn og lærk.

Det er derimod langtfra sikkert, at et bed med skovplanter bliver en succes under birk, gran, kirsebær eller andre træer med højtliggende rødder. Disse træer udtørrer jorden i overfladen, så skovplanterne mistrives i tørre perioder. 

Almindelig røn
Almindelig røn
Foto: 
Flickr

Ét træ gør ingen skov

Ligesom én svale ikke gør nogen sommer, skaber et enkeltstående træ ikke nogen skov. Derfor kan det i træfattige haver være nødvendigt at plante flere buske eller et par ekstra træer for at få den rette skovstemning frem.

I en rigtig skov skaber planterne flere etager. Øverst findes de høje træers kroner, herunder de lavere træer og buske, og nederst skovbunden. Disse etager kan man – selv i en lille have – efterligne ved at plante et par buske under de træer, der udgør miniskoven.

I andre haver er udfordringen, at for mange træer og buske giver for meget skygge. Her er det nødvendigt at fælde, beskære eller opstamme nogle af træerne, så der trænger mere sollys ned til skovbunden. De fleste skovplanter trives nemlig bedst i vekslende skygge eller halvskygge.

Anlæg en skovbund

Skovplanter har brug for en let, porøs og muldrig jord med masser af humus. Hvis jorden i haven ikke lever op til disse krav, kan du forbedre den ved at lægge et 5-10 cm tykt lag delvist omsat kompost i bedet. Det skal helst være bladkompost eller grov kompost af plantestængler, småkviste og lignende.

Hvid bispehue 'Niveum'.
Hvid bispehue 'Niveum'.
Foto: 
Gap photos / Howard Rice.

Du kan eventuelt supplere med visne blade, grannåle, barkflis eller spagnum. Er jorden meget leret, kan det være nødvendigt at tilføre grus for at gøre den mere luftig.

Om efteråret er det fint at rive visne blade fra græsplænen ind i skovbedet. Det er med til at holde muldlaget ved lige og beskytter samtidig skovplanternes højtliggende rødder mod kulde og udtørring. Læg også gerne kviste og smågrene, der er klippet i mindre stykker, ind i bedet. Blade og kviste skal blot lægges oven på jorden – så klarer regnormene resten. En bunke grene eller kvas, der lægges dekorativt i skovbedet, er med til at give skovstemning og et rigt dyreliv.

De otte planter i vores skovbed er:

A) Hvid anemone, Anemone nemorosa

H) Hulrodet lærkespore, Corydalis cava ’Alba’

L) Lungeurt, Pulmonaria angustifolia ’Azurea’

+) Kranslilje, Lillium martagon

B) Almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas

BB) Stilket bronzeblad, Rodgersia podophylla

S) Storkonval, Polygonatum multiflorum

E) Bispehue, Epimedium x youngianum ’Niveum

De trives alle i et skovbed med humusholdig, næringsrig og fugtig jord i halvskyggen under træer eller buske.

Planteplan

Foto: 
Finn Jørsboe

Download bedplan her (pdf)

Bedet kan bedst anlægges i efteråret. 

Hvid anemone.
Foto: 
Gap photos / Marg Cousens.

Hvid anemone

Hvid anemone, Anemone nemorosa, er vores velkendte, vildvoksende skovanemone. Den er hårdfør over for frost, og blomstrer i det tidlige forår fra marts til maj, før træernes løv springer ud. Blomsterne er hvide til sart lyserøde blomster med gule støvblade. De lukker sig i mørkt og fugtigt vejr. Planten bliver 15-20 cm høj og har fint fligede, mørkegrønne blade, som sidder på lange stilke. Anemonerne breder sig hurtigt med underjordiske, brune rodstængler, og hele planten visner væk efter blomstringen.

 

Hulrodet lærkespore 'Alba'.
Foto: 
Gap photos / Sharon Pearson.

Hulrodet lærkespore ’Alba’

Hulrodet lærkespore, Corydalis cava, findes vildtvoksende i danske skove, hvor den blomstrer i maj til juni. ’Alba’ er en hvidblomstret sort. Blomsterne er læbeformede med buede sporer. Planten bliver 10 til 35 cm høj og har bregneagtige, grågrønne blade. Stænglerne er kødede og skøre, og rodknolden er hul og sortbrun. Planten visner væk efter afblomstring. Hulrodet lærkespore sår gerne sig selv.

 

Lungeurt 'Azurea'.
Foto: 
Gap photos / Tommy Tonsberg.

Lungeurt ’Azurea’

Lungeurt, Pulmonaria angustifolia, bliver 15-20 cm høj og breder sig med korte underjordiske udløbere. Sorten ’Azurea’ blomstrer med blå tragtformede blomster i april til maj. Bladene er ret smalle og lancetformede, mellemgrønne og let hårede. Den sår gerne sig selv. Lungeurt er en god biplante, som findes vildtvoksende i Danmark.

 

Kranslilje.
Foto: 
Marianne Majerus.

Kran​slilje

Kranslilje, Lillium martagon, er en løgplante, som er hårdfør og nem at dyrke. Den blomstrer i juni til juli, og forlænger dermed blomstringen i skovbedet. Blomsterne er mat purpurrosa til vinrøde med mørke pletter i midten. Kronbladende er rullet tilbage, og det giver blomsten dens karakteristiske turbanform. Der kan være op til 20 duftende blomster i hver blomsterstand. Kransliljer bliver op til 1,5 meter høje og har ret store og brede blade, der sidder i kranse op ad stænglen. Planten sår sig selv, hvis man er heldig.

 

Almindelig mangeløv.
Foto: 
Gap photos / Lee Avison.

Almindelig mangeløv

Mangeløv, Dryopteris filix-mas, er en nem og robust bregne, som vokser vildt i danske skove. Den bliver 80 til 120 cm. høj og har en vaseformet vækst med fjerdelte, lancetformede og delvist stedsegrønne blade, der kan blive op til 30 cm brede. Mangeløv har en kraftig rodstok og kan danne en tæt bestand. Planten trives bedst i et skovbed i halvskygge eller skygge, men tåler en del sol, tørke og blæst, hvilket dog kan gå ud over bregnens ellers frodige udseende. 

 

Stilket bronzeblad.
Foto: 
Gap photos / Fiona McLeod.

Stilket bronzeblad

Stilket bronzeblad, Rodgersia podophylla, stammer fra Kina, og hører til blandt de smukkeste bladplanter til haven. Dens markante blade gør bedet interessant, også uden for blomstringstiden. Hvert af de store blad består af fem småblade, og er placeret forenden af en kraftig stilk. Bladene er bronzefarvede, når de skyder frem sent på foråret, og skifter siden farve til mørkegrøn. Planten bliver op til én meter høj, når den blomstrer i juni til juli. Blomsterstanden er overhængende og sammensat af mange luftige lyserøde kvaste, der tilsammen danner en top. Planten foretrækker at vokse i læ. 

 

Storkonval.
Foto: 
Gap photos / John Glover.

Storkonval

Storkonval, Polygonatum multiflorum, kaldes også Kong Salomons Segl, og findes vildtvoksende i Danmark. Dens blomster er cremehvide med grønne spidser, og de kommer frem i maj til juni. Hver stængel får op til seks klokkeformede blomster, der hænger på række under den 60 til 80 cm høje, buede stængel. Bladene er modsatsiddende og lancetformede, De kan blive op til 18 cm lange, og får fine, gule høstfarver. Blomsterne efterfølges af sorte bær. Planten er let giftig. Planten danner udløbere, og kan brede sig ganske kraftigt, hvis man ikke begrænser deres vækst.

 

Hvid bispehue 'Niveum'.
Foto: 
Gap photos / Howard Rice.

Hvid bispehue ’Niveum’

Hvid bispehue, Epimedium x youngianum, beholder løvet til langt hen på vinteren, og om sommeren binder den lave plante de forskellige plantegrupper i bedet sammen, så der skabes ro og harmoni. Sorten ’Niveum’ bliver 15 cm høj og får hvide blomster i april til maj. Blomsterne sidder i højde med løvet, og ses derfor ikke så meget. Blade og bladstilke er rødlige og har håret underside. Bispehue breder sig langsomt og danner efterhånden et lavt og tæt bunddække, hvor ukrudtet holdes nede. Den er desuden en god biplante.

kontakt haveselskabet