At en snegl i ny og næ spiser lidt af havens planter, er til at leve med, men masseforekomster af dræbersnegle kan gøre de fleste haveejere desperate.

I mange haver kan man holde sneglebestanden nede ved at gå en daglig aftentur med saksen og dræbe de snegle, man støder på. Andre haver kan være så plagede af sneglenes hærgen, at det bliver en nærmest uoverkommelig opgave at bekæmpe dem manuelt.

I denne guide beskriver vi de metoder, der er de mest effektive mod dræbersnegle (og andre irriterende snegle) i haverne. 

De bedste metoder mod dræbersnegle

1. Vær tidligt ude

På en solrig forårsdag ser man sjældent dræbersnegle, da de små, unge snegle er svære at få øje på. Man kan derfor nemt forledes til at tro – eller bare håbe - at de ikke vil hærge havens planter i år. Men så kan de pludselig være der i titusindvis. 

Hvis du vil undgå den ubehagelige overraskelse, gælder det om at være opmærksom på forvarslerne, så du så tidligt som muligt kan sætte ind over for de unge snegle, før de vokser sig større og begynder at lægge æg. 

De fleste snegleæg klækkes inden vinteren, så det er primært unge snegle, der overvintrer i haven. Der skal kun få plusgrader til, før de små snegle bliver aktive og begynder at æde løs af forårsblomsterne. Så hvis der er gnavet i vintergækkernes hvide blomster, er det et tegn på, at små dræbersnegle har været på spil. 

De små snegle har stor appetit og vokser hurtigt, så snart vejret bliver lunt. Når påskeliljer og pinseliljer begynder at blomstre, bliver skaderne mere synlige. Først forsvinder blomsterne, og dernæst rasper sneglene bladene til ukendelighed. 

I køkkenhaven går de unge snegles forårsappetit især ud over nye skud og blade på overvintrende grøntsager som sølvbede og bladkål og de sprøde nye asparges.

Dræbersnegle på asparges. Foto: Haveselskabet

2. Vær beredt: Hvilke år bliver snegleår?

Hvis en regnfuld og kølig sommer efterfølges af et lunt efterår og en mild vinter, er dræbersneglene aktive i en meget lang periode, hvor de kan formere sig. De kan så nærmest eksplodere i antal det følgende år.

Varme og tørre somre kan i nogen grad begrænse dræbersneglenes formering, så der bliver færre snegle den følgende sommer, men selv hedebølger og langvarig tørke udrydder ikke dræbersneglene. De kryber i skjul og klumper sig sammen, så de nedsætter fordampningen. Sneglene er inaktive, mens det står på, men så snart der kommer fugt, kommer de frem og fortsætter med at æde og lægge æg. 

Sneglene klumper sig sammen for at nedsætte fordampningen, når vejret er varmt og tørt. Foto: Inga C. Bach

Lange iskolde vintre kan tage livet af nogle snegle, men mange snegle overlever en hård vinter. Sneglene kan nemlig grave sig ned i 10-20 cm dybde, hvor temperaturen sjældent når ned under frysepunktet. Selv nord for Polarcirklen har dræbersneglene etableret sig.

Sneglene kan grave sig helt ned til 20 cm under jordoverfladen. Foto: Inga C. Bach

3. Anlæg en fangstplads i et fugtigt hjørne

Dræbersneglene har brug for fugtige og skyggefulde steder, hvor de kan lægge æg, og hvor de kan gemme sig på varme og tørre dage. Haver med fugtige områder, frodige bede, blomsterenge, skyggende træer og buske, bunddække, grenbunker og åbne kompostbeholdere er et sandt paradis for dræbersnegle. 

Er man plaget af dræbersnegle, kan det være fristende at rydde godt og grundigt op i haven og køre alt haveaffald på genbrugspladsen, men bunddække og bunker er vigtige levesteder for havens øvrige dyreliv - heriblandt sneglenes fjender. Selv i den mest ryddelige have skal sneglene nok finde steder at gemme sig og lægge æg – i mangel af andre muligheder graver de sig simpelthen ned i jorden.

I stedet for at omdanne din have til en gold ørken, kan du udnytte sneglenes forkærlighed for fugtige, skyggefulde gemmesteder til din fordel. Ved at indrette en fangstplads i et lidt fugtigt hjørne i haven, kan du tiltrække mange af havens snegle, så det bliver langt lettere at finde og fange sneglene. En åben kompostbunke eller en bunke rådden icebergsalat vil fx tiltrække mange snegle. Det kan også bare være et gammelt, frønnet bræt, du lægger på jorden et skyggefuldt sted.

4. Gå en daglig runde

• Besøg fangstpladsen om aftenen, tidlig morgen eller på dage med regnvejr. 
• Klip alle snegle over med en saks, en spade el.lign. Det er den mest dyrevenlige aflivningsmetode, da sneglene dør med det samme.
• Gå en runde i resten af haven, og vend derefter tilbage til fangstpladsen. Lugten af de døde snegle tiltrækker de snegle, der før var skjult i bunken, så de kan mødes af sneglesaksen. 
• Dyp eventuelt saksen i en bøtte med Ferramol-korn, hver gang, du har klippet en snegl over. Kornene vil binde sig til den næste snegl, du klipper, og når artsfællerne kommer for at spise den, spise de Ferramolen og vil afgå ved døden (Det bliver også kaldt 'Den norske metode'). Se mere om Ferramol længere nede i artiklen.

Den mest dyrevenlige aflivningsmetode. Foto: Frank Kirkegaard

5. Indret et æglægningssted

Det er besværligt at finde snegleæg i grenbunker og kompostbeholdere. For at begrænse antallet af æg på utilgængelige steder kan man indrette æglægningssteder, der er særlig tiltalende for sneglene. Derved bliver det lettere at indsamle æggene. 

Foto: Frank Kirkegaard

Snegleæg fra dræbersnegle. Foto: Mia Stockholm

6. Skab gode vilkår for de naturlige fjender

Et vildt hjørne i haven vil give gode vilkår for dræbersneglenes naturlige fjender som fx løbebiller, padder, fugle og pindsvin, men desværre er der kun få nyttedyr, som går i kast med de store dræbersnegle. Pindsvinene æder fx kun æg og små snegle, og dræbersneglene formerer sig så hurtigt, så pindsvinene slet ikke kan følge med.

De store løbebiller er blandt dræbersneglens værste fjender, og både voksne biller og larver tager snegleæg og snegle op til en vis størrelse. En voksen kratløber, Carabus nemoralis, angriber sneglene bagfra og kan nedkæmpe snegle, der er op til 3 cm lange. 

Ved at gøre forholdene gode for så mange forskellige nyttedyr som muligt kan man håbe, at der skabes en naturlig balance i haven. En varieret blanding af høje og lave planter, en grenbunke, et stengærde, fugtige og skyggefulde områder samt tørre og solrige pletter giver mange forskelligartede levesteder. 

Moskusænder og indiske løbeænder er effektive sneglejægere, men de spiser også nyttedyr og planter, og så efterlader de ekskrementer overalt.

7. Hegn haven ind

Selv om du er vedholdende og går en sneglerunde hver aften og samler æggene ind en gang om ugen, kan det alligevel være svært at komme snegleproblemet til livs i nogle haver. 

En snegl kan vandre mange meter i løbet af en nat, og den har en god lugtesans. Hvis der er sprøde delikatesser i din have og gode gemme- og æglægningssteder for sneglene på den anden side af hækken, vil der blive ved med at komme nye snegle til din have – medmindre naboerne er lige så omhyggelige med at bekæmpe dem. 

Løsningen kan være at indhegne hele haven eller dele af den, fx køkkenhaven. Forudsætningen for, at hegnet virker, er, at det er lukket helt til, og at alle snegle inden for hegnet er bekæmpet. Det er også vigtigt, at der ikke hænger plantedele hen over hegnet, for så skaber man en gangbro for sneglene.

Sneglehegn på højbed. Foto: Jeanette Thysen

Sneglehegn rundt om køkkenhave bed. Foto: Karna Maj

Der findes flere forskellige fabrikater af sneglehegn af metal eller plastik. Man kan også få elektriske hegn, hvor en svag strøm får sneglene til at vende om. 

Sneglehegn er forholdsvis dyre, men man kan også selv lave et hegn af et fintmasket insektnet, der bøjes hen over en lægte eller en ståltråd.

8. Ølfælder

Der er mange forskellige former for ølfælder på markedet. Man kan også bruge en mælkekarton med lidt øl i. Fælles for ølfælder er, at sneglene tiltrækkes af lugten af øl, og at de ikke kan komme ud af fælden igen. 

Snegle er omfattet af dyreværnsloven og må ikke aflives ved drukning. Derfor bør man bruge så lidt øl, så sneglene bare tiltrækkes og fanges i fælden - men uden at drukne. 

9. Nematoder

Visse arter af nematoder (rundorme) er naturlige fjender for snegle. Arten Phasmarhabditis hermaphrodita er godkendt som biologisk bekæmpelsesmiddel mod snegle. Denne nematode er naturligt forekommende i naturen og lever som parasitter på flere arter snegle uden hus.

Nematoder mod snegle forhandles under navnet Nemaslug. Nematoderne skal opbevares på køl og bruges inden udløbsdatoen, da det er levende dyr, som dør, hvis de ikke har fået mulighed for at inficere en snegl. Brug dem i fugtigt vejr eller på fugtig jord om morgenen eller om aftenen. På pakken finder du en udførlig instruktion i, hvordan du får størst succes med nematoderne, når du fordeler dem i haven.

Nematoderne bevæger sig kun få centimeter i jorden, så brug dem dér, hvor sneglene befinder sig. Nematoder virker bedst ved en jordtemperatur på 15-18 grader, men kan bruges ved temperaturer mellem 5 og 20 grader. 

Nogle haveejere har gode erfaringer med kannibalmetoden, hvor dræbte snegle blandes med en opløsning af nematoder og derefter bruges som lokkemad.

10. Sneglekorn

De eneste kemiske sneglemidler, som lovligt må bruges i Danmark, er sneglekorn, som indeholder Jern(III)fosfat og et lokkemiddel.

I stedet for at drysse sneglekorn ud over hele haven, kan man placere sneglekornene i bånd på tværs af sneglens vandringsruter. Det kan fx være mellem rabarberplanterne, hvor sneglene kan gemme sig om dagen, og salatbedet.

Man kan også lægge sneglekornene i overdækkede beholdere på de steder i haven, hvor flest snegle holder til. Så kan man undgå, at den tiltrækkende lugt vaskes ud, og midlet er på den måde effektivt i længere tid.

Hvis man bruger sneglekorn, mens sneglene er små, skal der meget mindre til for at slå dem ihjel, og de dør hurtigere end voksne snegle. 

Vær opmærksom på, at sneglekorn også påvirker andre arter af snegle i haven end dræbersnegle.

For år tilbage kunne man købe sneglegift med methiocarb som aktivt stof. Det blev fx solgt under navnet Mesurol. Methiocarb er en nervegift, der kan slå mange andre dyr end snegle ihjel. Salg, anvendelse og opbevaring af disse midler er forbudt i Danmark, men de kan stadig købes i andre lande. Det er ulovligt at importere bekæmpelsesmidler, og hvis man finder Mesurol eller tilsvarende sneglemidler i skuret, skal de afleveres på genbrugsstationen som farligt affald. 

Hvornår skal man gøre hvad?

Forår 

• Kig efter små snegle under krukker, sten og grenbunker, og dræb dem, som du får øje på.
• Hold øje med, om blomsterne på vintergækker og narcisser bliver ædt. Hvis dele af blomsterne forsvinder, før de visner, tyder det på, at der er mange små dræbersnegle.
• Riv bladene sammen og læg dem på kompostbunken.
• Hvis det er et snegleår, kan du evt. behandle med sneglekorn eller nematoder. 

Sommer

• Kig efter snegle især i morgen og aftentimerne, og dræb dem, som du får øje på.
• I tørt vejr: Kig på fugtige og skyggefulde steder under planter, krukker, sten, blade og grene. 
• I fugtigt vejr: Kig overalt i haven, men især i og omkring kompostbunken. 
• Etabler gode gemme- og æglægningssteder ved fx at lægge brædder eller tagsten ud.
• Check at et eventuelt sneglehegn er helt lukket til, og at der ikke er planter, der vokser op ad hegnet og danner bro for sneglene.

Sensommer og efterår

• Kig efter store snegle, æg og små snegle de samme steder som om sommeren. 
• Check de gode æglægningssteder og fjern æg hver uge. 
• Brug evt. nematoder mod små snegle. 

Vinter 

• Kig efter æg og små snegle.
• Flyt krukker, brædder og lign., så gode gemmesteder/æglægningssteder blottes, og æg og unge snegle får frost. 

Findes der sneglesikre planter?

Dræbersnegle foretrækker nogle planter frem for andre, og sprøde spirer og saftige salater forsvinder som regel først. Selvom nogle planter står længere nede på sneglenes menukort end andre, er der ingen garantier, for når sneglene har ædt deres yndlingsplanter, skifter de hurtigt til en ny menu.

Prydhaven

Georginer, sommerblomster og mange stauder står højt på sneglenes menukort. Fløjlsblomst, Tagetes, stimulerer sneglenes appetit, så man kan risikere, at der forsvinder endnu mere af de andre planter i haven. 

Hostaer med tykke voksbelagte blade bliver ikke lige så hårdt angrebet som hostasorter med tynde blade. De blågrønne sorter som ’Bid Daddy’ og ’Blue Moon’ og den lysegrønne ’Sum and Substance’ er blandt de mest robuste over for snegle. 

Blandt stauderne er astilber, dagliljer, storkenæb og pæoner mindre udsat end fx asters, floks, riddersporer og valmuer.

Nåletræer og planter med læderagtige blade, fx rododendron, får som regel lov at være i fred.

Køkkenhaven

Dræbersnegle i køkkenhaven er et stort problem. De slimede snegles hærgen får nogle haveejere til helt at miste lysten til at dyrke grøntsager. 

De unge, sprøde spirer er særligt udsatte. Det kan derfor hjælpe at forkultivere planterne og først plante dem ud, når de er blevet store og mere robuste. 

Man kan vælge at dyrke afgrøder, som ikke angribes i lige så høj grad, fordi de er høje. Man kan fx dyrke hindbær frem for jordbær og stangbønner frem for buskbønner. Eller man kan dyrke planter, som sneglene bryder sig mindre om, fx røde salater og cikoriesalater frem for icebergsalat. 

Foto: Haveselskabet

Man kan også dyrke afgrøder, som ikke ødelægges helt. Man kan fx dyrke bladkål frem for blomkål. Et blomkålshoved kan blive delvist spist og uappetitligt på en nat, og så er er skaden sket. Bladkål bliver godt nok også ædt af sneglene i løbet af sommeren, men om efteråret, når de fleste voksne snegle dør, og de små er gået i vinterhi, skyder bladkålen igen med nye friske skud, så man selv kan nå at få glæde af dem.  

Do & don't

Do

• Lær din have at kende, så du ved, hvor sneglene gemmer sig, og bekæmp dem strategisk.
• Indret haven, så nyttedyrene trives, og sneglene lægger æg på steder, hvor du kan finde dem.
• Forebyg masseforekomster ved at sætte ind i tide. 

Don’t

• Køb ikke sneglegift eller andre bekæmpelsesmidler i udlandet.
• Brug ikke salt eller husholdningskemikalier til bekæmpelse.
• Giv ikke op.