Gå til hovedindhold
Åben Have

Åbne haver 2018

Kom og se 3 åbne haver i Bremdal

Arrangeret af afdeling/kreds

Åbningstider 
Pris 
0 kr.
Medlemspris 
0 kr.
Beskrivelse af haven 

Kig ind hos Ulla Jørgensen og Tage Øe, Drosselvej 15:
Haven på Drosselvej 15 er en 20 år gammel byhave og bærer præg af, at man sætter stor pris på at opholde sig ude i haverummet. Haven har mange siddepladser,hvor man kan nyde sol og planter. Havens ejere er ikke plantesamlere, men kan lide at spise bær, frugt og produkter fra deres lille køkkenhave.

Annmari Ellekrog og Per Lund på Tornskadevej 35:
Feng Shui inspireret villahave anlagt i 2009, men i stadig forandring. Rundt om huset snor en sti sig gennem haven, som er opdelt i mange rum. Der er mange stedsegrønne formede planter, hortensia, roser og en del stauder.

Ane Kathrine og Jakob Thorgaard, Strandbjerggårdparken 16:
Parcelhushave anlagt ved nybygget hus i 2008 med fokus på læ, ruminddeling, frugttræer, bærbuske, blomster og køkkenhave. Siden efteråret 2016 er haven under omlægning til middelhavstema med respekt for den oprindelige opdeling og beplantning. Her er italiensk have, marokkansk have, en fransk have under  opbygning samt en fransk køkkenhave - en såkaldt potager. Derudover har haven en gårdhave med havehus, høns og kaniner og mange siddepladser. At opbygge eller forandre en have er en spændende flerårig proces, som er godt i gang - men heldigvis ikke færdig endnu. Derfor vil I opleve, at nogle rum er færdiganlagte, nogle under etablering og andre er stadig kun på tegnebrættet. Haven giver et godt indblik i, hvordan en have kan opdeles i forskellige rum med forskellige temaer og funktioner.
Kom og nyd en aften med en snert af sydlandsk feriestemning.

Adresse 
Drosselvej 15, Tornskadevej 35 og Strandbjerggårdparken 16
7600 Struer
Kontakt 
Henning Pedersen
29288515

Hold selv Åben Have

Har du lyst til at vise din have frem for andre haveinteresserede? Tilmeld din have til Åbne Haver og Havefestival 2018.