Aftentur med besøg i 3 haver
Vi kører selv derud og mødes ved Jytte Gehrke, Præstegårdsvej 3, Oksbøl, 6430 Nordborg kl. 18
Det er en have med en lille gårdhave, brostensbelagte terrasser med krukker, små bede med træer og buske. Der er vandløb som forbinder tre mindre damme. Der er flere sjældne træer og 750 forskellige planter, samt en samling på 200 forskellige hostaer. I haven er der flere skulpturer, plantestativer, krukker og lamper lavet i jern.
Den anden have er hos Britta Dahlstrup, Løjtertoft 34a i Nordborg ca. kl.19.00.
Haven er anlagt på en stejl skråning. De har gennem årene samlet mere end 200 forskellige rododendron - overvejende vildarter, som er placeret sammen med ledsageplanter som påskeklokker, hostaer og bregner. I haven er der mange sten, heraf en del ”selvtilhuggede”. Der er køkkenhave i højbede. Haven kan være en udfordring for gangbesværede.
Den tredje have er hos Hans Christian og Hanne, Møllegade 33 i Holm ca. kl. 20.00
Haven er på ca. 1400 m2 og huset blev købt som en ruin i 2005. De startede med at anlægge haven i 2009. De prøver på at have blomster hele sæsonen - roser, rododendron, hortensia, forskellige træer og busker. Der er flere stenskulpturer i haven og der er salg af stenfigurer.
Der er mulighed for at nyde sin medbragte kaffe og kage i haven, medbring gerne stol eller tæppe.