Ai Xin Haven
Haven er bygget op omkring en gruppe bassiner, der fødes af vand fra gårdens tage. Mod nord skærmes haven af en 80m lang pergola, der er iklædt klematis, roser samt ampler og krukker med Fuchsia. Haven rummer en stor Rhododendron samling, samt sjældne ledsageplanter og træer. En woodland garden er under udvikling, i tilknytning til arboretet med kinesiske træer. Der er en mindre frugthave og en urtegård med støbte højbede. Indgangspartiet er kinesisk inspireret med måneport, granitløver og stenmosaikker i belægningen. En god del af havens planter er grundlagt af frø indsamlet på rejser i Kina, Japan og Korea. Der er bænke/bordplads til en bus fuld både ude og inde. En god del af haven er handicapvenlig med støbte stier. Haven er skrøbelig - derfor ingen adgang for børn under 10 år. Planteformering. I øvrigt åben efter aftale, specielt for selskaber.