Arkitekttegnet spændende have
Elin Rossen og Mogens Petersen fortæller: Da vi købte huset for 10 år siden, blev vi noget imponeret over haven. Vi kunne se, at det ikke bare var en tilfældig have, der var anlagt.
Vi har ikke gjort eller forandret noget i haven som så, dog har vi fældet lidt og beskåret noget, men vi har hele tiden været opmærksom på, at vi syntes godt om haven, som den var, så vi skulle ikke lave de store ændringer.
Vi har været meget opmærksomme på, når vi ændrede lidt, skulle det passe ind i haven med dens forskellige oaser, med de forskellige blomster og deres forskellige blomstrings tidspunkter.
Udover vores skønne have, som vi ser den, er der nu også en smuk stor terrasse med gårdhave miljø. Der har vi arbejdet videre og ændret lidt både vedrørende beplantningen, men også i form af glasparti, der ikke måtte tage udsynet af haven. Udover det har vi også lavet et lille havebassin samt hyndehus, hvor der tidligere var et grillsted.