fbpx Ballerup Museums haver | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Åben Have

Ballerup Museums haver

Historisk bondehave fra slutningen af 1800-tallet samt krydder- og dufthave med historiske pryd - og nytteplanter.

Havevandring med guide

Kaffe/Kage kan købes

Hunde er velkomne

Mad må medbringes

Pris 
0 kr.
Medlemspris 
0 kr.
Beskrivelse af haven 

Den gamle bondehave foran Lindbjerggård har et symmetrisk stisystem, der er omkranset af buksbom. Grundplanen er fra slutningen af 1800-tallet, og haven er centreret omkring flagstangen, som det var tradition i den tids danske prydhaver. Planter og træer i haven er tidstypiske frugttræer, traditionelle stauder og løgplanter, der veksler i et hav af farver fra forår til efterår. I haven gemmer der sig forskellige nationale symboler - blandt andet er ringen af buksbombuske omkring flagstangen, der symboliserer troskab mod fædrelandet. I krydder- og dufthaven er der noget for alle sanser, når haven står i fuld flor. De historiske rosensorter lyser op i klare røde og pink farver, og deres sødlige duft blander sig med krydderurternes mange dufte. I forlængelse af krydder- og dufthaven finder man humlegården, hvor humlestænglerne i løbet af sommermånederne vokser sammen til en grøn og frodig hule. Der er opstillet bænke i haverne, så det er muligt at nyde sin medbragte mad og biernes summen i de smukke haver. Haverne formidles via skilte og lydfortællinger, der kan høres med mobilen i hånden. Haverne er frit tilgængelige døgnet rundt og hele året. Rundvisning bestilles via hjemmesiden.

Adresse 
Ballerup Museum
Pederstrupvej 51-53
2750 Ballerup
Kontakt 
Ballerup Museum
44971113