Gå til hovedindhold
Åben Have

Bivenlig have i Grenaa

Denne aften i højsommeren skal vi besøge Niels Anton Andersen i hans have på Åvangen i Grenaa.

Havevandring med guide

Arrangeret af afdeling/kreds

Kaffe/Kage kan købes

Åbningstider 
Pris 
0 kr.
Medlemspris 
0 kr.
Beskrivelse af haven 

Haven ligger på en 1250 m2 stor grund og stammer fra 1952, hvor også huset blev bygget. Haven består - ud over en ca. 400 m2 stor køkkenhave - af en prydhave med krydderurter, stauder, rhododendron og espalierede frugttræer. Niels Anton passer køkkenhaven, og hans hustru Jette tager sig af prydhaven. Haven er i hjørnerne indrettet med vilde områder i form af grenbunker og kompost, nogle af krydderurterne og urterne i køkkenhaven får lov til at gå i blomst, og der er valgt planter, som er gode for bierne. Haven er tilmeldt som giftfri og har været dyrket sådan de sidste 35 år.

Niels Anton er uddannet bivenlig instruktør for Danmarks biavlerforening, og vi skal høre, hvordan man indretter sin have bivenligt, både for honningbier og vilde bier. Niels Anton har selv bistader i haven, og disse skal vi naturligvis kigge nærmere på. Der vil være bidragter til alle også børn, og Niels Antons egen honning vil kunne købes.

Niels Anton Andersen deltager i kredsens plantemarked på Sostrup Slot den 12. maj og vil her dele ud af sin viden om biavl. Hermed en opfordring til at tage en bisnak med Niels Anton på plantemarkedet forud for besøget i hans have. 
Kaffe/the og kage 30 kr.
Tilmelding til Lizzi Singer på email singerlizzi@hotmail.com eller mobil: 4054 9859 senest d. 19. juni 2019.
 

Adresse 
Åvangen 6
8500 Grenaa
Kontakt 
Lizzi Singer
40549859

Hold selv Åben Have

Har du lyst til at vise din have frem for andre haveinteresserede? Tilmeld din have til Åbne Haver og Havefestival.