Enemærkets Hostahave Åben fra 15/5-15/9
Enemærkets Hostahave er en besøgs og oplevelseshave, der ligger i Schuberts plantage ved Ringkøbing. Stedet ejes og drives af Henning Christensen og Helle Sandager. Haven ligger i skoven så her er altid dejligt uanset om der er solskin eller lidt regn. Vi kan let modtage større selskaber, da også busser kan vende i gårdspladsen. Der er mulighed for, at nyde en medbragt madkurv under tag eller i haven hvor der er bænke og borde.
Haven består foruden de mange hostaer også af mange rododendron, hortensier, dagliljer, stedsegrønne planter og specielle træer. Der er flere rum i haven og der er mulighed for mange fine oplevelser både for øje og sind.
Haven er åbent tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag fra 10.00-17.00
Vores plantesalg er åbent som haven og du kan lave en aftale telefonisk uden for åbningstiden. Selskaber over 20 personer kan lave aftale udenfor alm. åbningstid. Send gerne en mail så vi kan vende tilbage med skriftlig aftale.