Gå til hovedindhold
Åben Have

Forår - forårshaver.

Det er maj og vi skal besøge to skønne forårshaver.

Arrangeret af afdeling/kreds

Salg af planter fra haven

Åbningstider 
Pris 
20 kr
Medlemspris 
20 kr
Beskrivelse af haven 

To spændende og meget forskellige haver skal opleves på denne maj-søndag. Fælles for haveejerne er en passion og glæde ved forskellige typer træer, planter og løgblomster. 

Den ene have - Anni og Teddys have - er bl.a. fyldt med primulaer, helleborus, cornus, specielle løgvækster og idet hele taget en samler-have. Vi har besøgt den for år tilbage og der er så meget at se på her tidligt på sæsonen. De har samlet planterne gennem mange år og har en stor viden om alt hvad de har i haven. Haven har flere dejlige rum og der er stier så man kommer helt tæt på de blomstrende skønheder. 

Den anden have - Ådalshaven - begejstrer også med sine store mængder af løgvækster. Det er ejerens helt store passion og samlingen udvides kraftigt hvert år. Bl.a. findes der sjældne tulipaner som vi håber at se i blomst. Løgvæksterne kan opleves såvel både i krukker såvel som i haven.  Selve haven kan beskrives som en romantisk have og der kommer nyt til hele tiden.   Haven kan også følges på facebooksiden  Blomsterløget.

Selvfølgelig skal vi have kaffe og kage i haverne sådan en søndag og vi glæder os til at se jer.

Det er et kør-selv-arrangement og man besemmer selv i hvilken rækkefølge man vil besøge haverne. 

Adresse 
Ådalsvej 37, Gug, 9210 Aalborg
Traverbakken 3, Ferslev
9230 Svenstrup
Kontakt 
Helga Hald
40152136

Hold selv Åben Have

Har du lyst til at vise din have frem for andre haveinteresserede? Tilmeld din have til Åbne Haver og Havefestival.