Forårshave - vintergækker - Fovrfeld
Vi besøgte haven i 2017, men denne gang kommer vi tidligere på året.
Mangeårig interesse for forårsløg, specielt vintergækker, hvor vi forventer, at de er i fuldt flor.
Haven er en mindre rækkehushave, hvor Jens har taget hækken ned ud bagtil og "tillagt" et stykke af fællesområdet, hvor der specielt i sommermånederne er "vild med vilje - have". Det summer af bier og andre insekter, men måske de ikke er vågnet af vinterhi, når vi kommer. Ellers er det en plantesamlerhave, og han har fået rigtig meget spændende ud af de relativt få kvm. Mange planter er vokset op gennem årene, hvilket har givet liv til fugle og insekter, men saven har også været fremme for igen at skabe lys i haven. Der sket løbende renovering af bedene, haven rummer fortsat forskellige typer af bede med flere dværgtræer og stedsegrønne planter som de gennemgående planter.
Forhaven har bl.a. en del rhododendron, måske de tidlige sorter er begyndt at blomstre - hvis vinteren ikke har været for lang!
Haven er åben mellem kl 17.30 og 20.00 - kom bare!