Gå til hovedindhold
Åben Have

Gittes haveunivers

Inspirerende og kreativ byhave på 1400 m2 i Sæby, med et væld af forskellige planter.

Kaffe/Kage kan købes

Hunde er velkomne

Mad må medbringes

Åbent efter aftale

Salg af planter fra haven

Haven er handicapvenlig

Deltager i Havefestival 2021
27. juni 2021
Se åbningstider nedenfor
Åbningstider 
27. juni 2021 10:00 til 14:00
Pris 
20 incl kaffe
Medlemspris 
20 incl kaffe
Beskrivelse af haven 

Vi (Jens og Gitte) har gennem flere år forvandlet en kedelig villahave til en skøn lille oase, og forvandlingen fortsætter, knapt er det ene projekt færdigt, før Gitte har det næste klart på tegnebrættet. Tonsvis af kampsten er kommet til, jord er flyttet rundt, der et tømret og muret, og plantet hundredvis, ja nok snare tusindvis, af planter
I dag indeholder haven små stier, der føre dig rundt i haven til bl.a. gårdhave med sydlandsk stemning, standhave, bålplads med muret bænk, hvor en bæk risler sagte forbi, og videre forbi troldeskoven,(med mere end 60 trolde), videre rundt om Pottehuset og op langs det igangværende projekt, en Pergola med en lav "kampstens"væg bygget i ren beton. Desuden er der Legehus, som i dag fungere som lysthus, med egen hyggelig brostensbelagt gårdhave, Espalier og et par små huse bla. et Karlekammer.
Der er 2 havedamme, hvoraf den ene er på godt 30 m3 vand, derud over er der en del små vandhuller. Over alt i haven er der siddepladser, hvorfra haven kan nydes, og alle steder er der finurlige indslag.
Haven rummer mere end 800 forskellige planter, hovedsageligt stedsegrønt og hosta. Hosta er Gittes helt store lidenskab, og samlingen har rundet 300 forskellige.
Vi håber på at coronaen kommer under kontrol, så vi kan servere kaffe, som man kan sætte sig ud i haven og nyde.
Du kan se mere af haven på facebook Gitte Nielsen eller på instagram gitteshaveunivers

Adresse 
Banevej 29
9300 Sæby
Kontakt 
Gitte Nielsen
28293760