Gå til hovedindhold
Åben Have

Inges have

Haven er omkring 14000m2 opdelt i egentlig have og lille skovanlæg med flere forskellige valnødder

Åbent efter aftale

Salg af planter fra haven

Åbningstider 
Pris 
20 kr. inkl kaffe
Medlemspris 
20 kr. inkl kaffe
Beskrivelse af haven 

Vores grund er omkring 14000m2 stor. Delt op i lille skovområde og egentlig have.
I skoven er der blevet plantet træer , som ikke lige passede i haven,bl.a. en del forskellige valnødder.
Den store have er delt op i en masse rum med forskellige funktioner. Den store terrasse er omdrejningspunkt for socialt samværd for både voksne og børn. Her er også plads til kreative udfoldelser, idet vores værksteder også støder op hertil.
Bådpladsen indbyder til snobrød og pølsestegning. Frugthaven forsyner familien med æbler om sensommeren og efteråret. Køkkenhaven bruges flittigt af voksne og børnebørn, og der er kamp om ærterne.
Skovhaven danner havens bagerste Venstre hjørne og glider næsten over i skoven.

Gamle træer danner ramme om hule i trækronerne , og svævebane til børnebørnene.
Helt centralt i haven ligger vore skønne drivhus, som er selvbyg af 3 gamle julianedrivhuse, bygget sammen med en midterbygning. Det er havens oase, hvor der formeres planter....bare fordi man kan, og oplever at det lykkes.

Der er mange store specielle træer og buske i vores have. Duetræ, gammel papirbarkløn, fligetbladet Lind forskellige catalpa, mange forskellige korneller og virburnum.

Der er mulighed for at kigge ind i værkstedet,hvor der sømmes kugler, flettes med pil, laves kranse mm

Adresse 
Kildegårdsvej 36
5792 Årslev
Kontakt 
Inge Leen
61709459