Gå til hovedindhold
Åben Have

Rododendron og sommerfugle.

2000 m2 have med fokus på rododendron og sommerfugle.
Åbningstider 
26. juni 2021 11:00 til 15:00
27. juni 2021 11:00 til 15:00
Pris 
0
Medlemspris 
0
Beskrivelse af haven 

Den ældste del af haven består af ca. 100 forskellige rododendron plantet i "hjemmelavet" surbundsjord, der jævnligt opgraderes, imens en nyere del er anlagt med fokus på fugle, sommerfugle og humlebier. Der er imod åben mark etableret et levende hegn bestående af forskellige danske bærbuske og -træer. Der er anrettet en skovlysning med foderplanter til diverse sommerfugle og deres larver. Desuden er der anlagt flere gærder af træstammer, grene og kvas, og derfor ved vi nu, hvorfor gærdesmutten hedder gærdesmutte. Derudover har vi en mindre køkkenhave og et krydderurtebed. Til sidst har vi en souvenirhave med planter hjembragt fra vores feriedestinationer.

Adresse 
Holmegårdsvænget 5
St. Lyngby
3320 Skævinge
Kontakt 
Parly & Susan Reinhold