Gå til hovedindhold
Artikel for alle

Årets havepriser – og vinderne er...

Endnu et år gik i Peter Norris’ store køkkenhave. Det bød på nye projekter, erfaringer og a-ha-oplevelser, så nu skal der uddeles priser for året 2021:
Tekst og foto: Peter Norris - 
10. november 2022

Årets positive overraskelse

Køkkenhaven har længe været plaget af svampesygdommen hvidråd i alle bede med planter fra løgfamilien, men først og fremmest i hvidløg - her er op mod 1/3 af planterne gået til. I 3-4 år har jeg som forsøg behandlet det kommende hvidløgsbed med hvidløgsekstrakt - et granulat som ellers forhandles som tilskudsfoder til heste. Det har efterhånden reduceret angrebene til omkring 10-20 % af planterne, men i 2021 kunne jeg høste et helt bed hvidløg uden en eneste angreben plante. Måske har det blot været en tilfældighed (selv om der tidligere har været dyrket løg i bedet) og ikke har noget med behandlingen at gøre, men under alle omstændigheder er det første gang i over 10 år, at der ikke er set hvidråd i et bed med løg. Hurra for det!

Årets største skuffelse

Hos den engelske køkkenhavedyrker Charles Dowding (ham der er fortaler for den gravefri køkkenhave), stødte jeg på en omtale af den overvintrende broccoli ‘Claret’ F1, som giver masser af lilla skud om foråret. Den skulle ifølge Dowding være mere yderig og dyrkningssikker end de gamle frøkonstante sorter, som frøfirmaerne ikke har være så flittige til at vedligeholde. Efter Brexit var denne sort bare ikke til at få i EU, men helt uventet faldt jeg over den hos et dansk firma, som solgte engelske frø og købte det allersidste brev, de havde på lager. Fuld af forventning såede jeg frøene i starten af maj og udplantede en måned senere i et bed, som var blevet godt forkælet med kompost - og herefter gik planterne amok! Den normale højde for ’Claret’ skulle være omkring 1 meter - flere af mine voksede mig over hovedet, hvor de alle endte med at være så lange og sarte, at de var alt for udsatte, da der indtraf nogle dage med hård frost. Og således døde de alle - uden at afgive et eneste skud. Lidt klogere af erfaringen har jeg i år sået en måned senere og været knap så gavmild med gødningen.

Årets debutant

Jeg dyrker en del snackpebre, både røde, gule og grønne forholdsvis store aflange sorter. Sommetider er de bare lidt for store, fx når man blot vil have nogle strimler oven på en ostemad, og man står tilbage med en halv peberfrugt, som ryger i grøntsagsskuffen. Men jeg fandt sorten ‘Adelin’, en sød, frugtagtig minisnack med den perfekte størrelse til en skive mellemlagret. Planten bliver ikke særlig høj, men kan alligevel give over 50 små frugter. Den har nu en fast plads på drivhusbordet, men kan også trives på friland.

Årets mislykkede forsøg

Når porrerne plantes, plejer jeg at lave et 15-20 cm dybt hul med en plantepind, som de små porrer proppes ned i. Denne gang eksperimenterede jeg med at plante porrerne på samme måde, som jeg planter forkultiverede løg: med roden blot nogle få cm under jordoverfladen. Jeg lod mig lokke af englænderen Charles Dowding, som skrev, at det nemlig ikke er nødvendigt, da der er mere mikrobiologisk aktivitet tættere på jordoverfladen, hvorfor porrerne skulle vokse hurtigere, hvis de blev plantet i en dybde på 3-4 cm. Så det gjorde jeg - og længe så det fornuftigt ud med nydelige opretstående porrer. Men så kom efteråret (2021) med efterårsstorme, og planterne væltede som nåletræer i en orkan. I 2022 er porrerne igen plantet i dybden.

Årets lærestreg

Fiberdug er velegnet til at beskytte planter mod vind og vejr og skadedyr, primært i overgangsperioderne forår og efterår. Den er knap så velegnet om sommeren, hvor det kan blive for lukket og fugtigt under dugen - her er et insektnet bedre, hvis man vil lukke af for diverse flyvende fjender. Og i 2021 blev jeg belært om, at det under visse omstændigheder kan være en rigtig dårlig idé at bruge fiberdug om vinteren.

I det sene efterår udplantede jeg i et bed overvintrende broccoli, og da det blev lidt koldt i januar, dækkede jeg i et anfald af misforstået omsorg planterne med fiberdug - og herefter glemte jeg alt om det bed. Nogle uger senere blev det endnu koldere, og de små broccoliplanter blev stivfrosne, så stive at de var ganske ubøjelige. Herefter kom snevejret, og et tungt lag sne lagde sig oven på fiberdugen, som blev presset ned over broccolien. Virkningen var ganske forudsigelig og ret katastrofal: presset knækkede både top og blade af samtlige planter. Fiberdugen burde jeg have fjernet - planterne ville have klaret det langt bedre uden dugen, hvor sneen blot kunne have lagt sig blidt omkring dem.

Annonce