Gå til hovedindhold
Stauder
Stauder fra Stauderblomsten
Fra afdeling/kreds

Årsprogram for 2019

Aarhus er er en lokal kreds under Haveselskabet. Formålet med vores kreds er at skabe et levende og inspirerende foreningsliv for haveglade mennesker.

I Aarhuskredsen er vi ca. 1.100 medlemmer. Medlemmernes interesse og erfaringer med have er meget alsidig og varieret. Nogle er erfarne, andre er begyndere, nogle bruger gerne megen tid på havesysler, andre vil gerne have inspiration til at få en ”nem” have. Alle er velkomne uanset erfaring og hvilken type have og planter man er mest interesseret i.

Aarhuskredsen står for forskellige arrangementer. Vi prioriterer at have et alsidigt udbud af arrangementer igennem året. Arrangementerne kan være workshops, foredrag, havebesøg, besøg på planteskoler, plantemarked, demonstrationer til jul om at lave juledekorationer og udflugter til inspiration for medlemmerne.

Du kan læse om Aarhuskredsens arrangementer her på hjemmesiden. Du kan desuden læse om arrangementerne i ”Det Sker”, som udgives sammen med medlemsbladet ”Haven”.
Alle haveinteresserede kan deltage i vores arrangementer, også ikke-medlemmer.

Lad dig her inspirere af hele årets arrangementer i Haveselskabets Aarhuskreds. Vi glæder os til at se dig.
Vi sender også mails ud om arrangementerne og ekstra arrangementer i løbet af året.

SE KREDSENS PROGRAM FOR 2019