Gå til hovedindhold
Fra afdeling/kreds

Bliv aktiv med haveaktiviteter

Vi savner nye frivillige som vil være med i vores fællesskab omkring det aktive haveliv i Århus.

Skal vi kunne udvikle nye aktiviteter, fortsat afholde de populære plantemarkeder og meget andet, har vi brug for din hjælp.

Det kan være du har ideer til nye arrangementer, vil kontakte en foredragsholdere eller finde et spændende sted, vi kan besøge. Vi skal booke lokaler, kommunikere via Facebook, håndtere hjemmeside og meget andet. Kun fantasien og lysten sætter begrænsningen for, hvordan aktiviteterne skal udvikle sig, og hvad vi skal tilbyde.

Hvad får man ud af at være frivillig? At være aktiv i det lokale haveliv handler helt basalt set om at gøre noget godt for andre og at gøre en forskel. Det er fællesskab med andre, der også interesserer sig for haven, og det er socialt samvær. Afhængigt af hvilke opgaver, man ønsker at deltage i, er der også masser af muligheder for at udvikle sine personlige kompetencer.

Hvis du tænker, at det måske kunne være noget for dig, kan du enten skrive til os via menupunktet "Kontakt" eller du kan møde op til et arrangement, hvor vi kan fortælle dig lidt mere om, hvad vi laver. Du kan også bare møde til generalforsamligen. 

Lige gyldigt hvad du vælger, glæder vi os til at høre fra dig.