Gå til hovedindhold
Haveselskabet Aaskov
Fra afdeling/kreds

Om os

Aaskov Havekreds er en lokal kreds af Det kongelige danske haveselskab. Havekredsen dækker et smukt område i den midtjyske natur syd for Herning.
Tirsdag, april 4, 2017 - 19:17

Landsbyerne Karstoft, Kibæk, Skarrild, Assing, Stakroge, Sandet og Sdr. Felding ligger smukt omgivet af skov, eng kanaler, åer og den farverige lynghede.

Med al respekt for Søren Ryge som mener, at vi bor et sted, hvor der er for meget af ingenting mener vi at han tager grueligt fejl. Den midtjyske natur er ikke bare flad, man skal væk fra de store lige landeveje og besøge landsbyerne, så vil man opdage at både menneskerne, haverne og naturen rummer meget mere end kigget fra den kedelige lige landevej. Det er i de små samfund, at vi finder ildsjæle, som er med til at skabe fortsat vækst og lyst til at bosætte sig i en lille landsby.

Haveinteressen er stor i vores lille kreds, som pt har ca. 65 medlemmer, og der er en god opbakning fra medlemmerne og også fra ikke medlemmer, som er lige så trofaste til at møde op til de forskellige havearrangementer i kredsen. I Aaskov Havekreds arbejder vi på at skabe spændende havearrangementer, dette gælder især åbne haver, som vi ved har størst interesse blandt medlemmerne, men vi har også pilefletkurser, plantemarked, foredrag, påske- og julearrangementer på programmet. Hvis nogle sidder inde med ideer til et arrangement eller en have, som burde ses, så kontakt os endelig på havekredsen-aaskov@hotmail.com

Luk

Find din afdeling

Vælg et område på kortet
Tilbage til alle afdelinger

Vælg afdeling eller kreds