
Æblesorten 'Santana' - Fotograf: Maren Korsgaard
Artikel for alle
Æble for allergikere
Ny æblesort giver håb for allergikere.
Æblesorten Malus domestica ‘Santana’, som nu er i produktion i Danmark, giver håb til allergikere. ‘Santana’ er en krydsning mellem ’Elstar’ og den amerikanske sort ’Priscilla’.
De sprøde og saftige æbler har et lavt indhold af allergener, og hollandske undersøgelser viser, at 75 % af æbleallergikerne kan spise dem uden gener. Træet har kraftig vækst, men er ikke så sygdomsresistent, som man kunne ønske.
'Santana' kan blandt andre bestøves af Ingrid Marie. Frugten modner i september. ‘Santana’ kan bestilles hos planteskolerne fra foråret 2015.
Kom med til Cph Garden 2022
Fra den 30. juni til 3. juli bliver du igen inviteret til Danmarks største haveshow: Haveselskabets Cph Garden i Ballerup.
4 dage med over 100 forskellige foredrag, 8 unikke showhaver designet af udvalgte havedesignere til lejligheden, haveoplevelser, skønne stande og meget mere. Når billetten er købt, er der gratis adgang til alle foredrag.
