Gå til hovedindhold
Den nye æblesort 'Apistar'.
Den nye æblesort 'Apistar'. Foto: Artevos
Artikel for alle

Æblestjerner til jul

Det stjerneformede æble 'Apistar' vil pynte i julens frugtskål - og så smager det tilmed godt.
Inga C. Bach - 
18. november 2015

De stjerneformede frugter på den nye æblesort med 'Apistar' modner fra sidst i oktober til først i november. De små æbler kan gemmes, så de kan give karakter til julens frugtskål. Æblerne er ikke kun til pynt. De smager også godt og har en karakteristisk aromatisk smag med god balance mellem syre og sødme.

Træets vækst er moderat, og det kan espalieres eller vokse frit. Det blomstrer middeltidligt og kan bl.a. bestøves af velkendte sorter som 'Aroma', 'Rød Ingrid Marie' og 'James Griev. Hos helt unge træer bliver frugterne lidt buttede, men når træet vokser til, træder den specielle form tydelige frem.

Dit lokale havecenter kan bestille 'Apistar' hos engrosplanteskolen Vester Skovgård.

 
Annonce

Giv HAVEN som julegave

Magasinet HAVEN giver masser af inspiration, viden og nyttige tips. Prisen er 345 kr. for 5 numre eller 630 kr. for 10 numre. Sammen med magasinet følger et medlemskab af Haveselskabet og mange fordele.