
Fællesskab, viden og haveglæde
Haveselskabet er meget mere end blomster og bede. Det er et levende fællesskab for haveinteresserede i hele Danmark, hvor viden, inspiration og socialt samvær går hånd i hånd. Året rundt byder Haveselskabet på et væld af arrangementer, der henvender sig til både nybegyndere og erfarne haveentusiaster.
Lokale arrangementer i januar og februar
Her er et overblik over hvad du kan opleve den kommende tid frem til midten februar (uge 3-8)
Kom til foredrag om selvforsyning og køkkenhave - bla. holder forfatter og køkkenhavepassionst Yen Frydensberg Egebak foredrag 4 forskellige steder rundt i hele landet. Du kan også blive klogere på klimaplanter, vilde og hjemmehørende arter, hortensia, havens buske, sommerfugle i haven - og meget mere.
Herunder kan du få et overblik over arrangementer i hele landet og vælge, hvilke du vil deltage i. Husk at du kan gemme arrangementerne ved at trykke på det lille hjerte - så kan du nemt finde dem igen under "Mit Haveliv".
Se alle de mange spændende arrangementer her på siden. Mange af arrangementerne er også den årlige generalforsamling, men alle medlemmer er velkomne til foredraget, dog har du kun stemmeret i din egen afdeling.












































































































































