Gå til hovedindhold
Arrangement - Haverejser

2 dages tur til Nordjylland

Tag med på en spændende 2 dages bustur til Nordjylland.

Info

Hvornår 
22. august 2020
07:00 - 18:00
23. august 2020
07:00 - 19:30
Pris 
1450
Medlemspris 
1250
Afdeling/kreds 
Odense

I løbet af de to dage skal vi se store og små haver, orangerier, se sjældne planter til haver og specielt udestuer, en klosterhave og en yderst velassorteret staudeplanteskole.

Vi skal fyldes op med haveglæde og inspireres sammen med andre haveinteresserede.

Første stop efter endt opsamling er Majbritt’s have – også kaldet Gartnerhaven. Det er en stor have på 15.000 m2 opdelt i 10 temahaver. Majbritt er uddannet gartner, og planteglæden er stor. Vi skal nyde vores morgenkaffe/the og et rundstykke her og fyldes op af gode ideer og spændende løsninger til haven. Det er umuligt at nævne det hele her; men her er bl.a. en meget fin farveafstemt staudehave. Læs evt. om haven på: gartnerhaven.dk eller find dem på facebook. Haven har været med i en række TV-udsendelser fra TVmidtvest og hedder: Liv i haven.

Vores medbragte madpakke spises hos Poul Erik Brander og Hanne Hansen i Orangeriet Nardina, som ligger smukt placeret i en gammel landbohave. De driver planteskole og produktudvikler og formerer sjældne planter til haver og specielt til udestuer. I salgsafdelingen sælges have-tidsskrifter, bøger og kataloger, sjældne planter, og vi skal nyde Hannes kaffe og lækre kage inden turen går videre.

I Ålborg gør vi holdt hos Aase Retbøl og ser hendes dejlige have og fortsætter til endnu en stor have: Milbakhaven.  Her bydes vi også på kaffe og kage og vi skal en tur rundt og nyde deres store samling af Dalia og et væld af andre planter.

Overnatningen er på Dronninglund Hotel, hvor en tre retters buffet, kage og småkage og morgenmad er inkluderet i prisen. Drikkelsen er for egen regning, og der er et tillæg for enkeltværelse på 180,-, som skal oplyses ved tilmelding.

Søndag efter morgenmaden på hotellet kører vi til Staudemarken. En lækker, velassorteret planteskole, hvor en tur rundt i haven og planteskolen kan friste selv den mest standhaftige havegæst.

Turen fortsætter til skønne kolonihaver bl.a. Helga Halds (medlem af hovedbestyrelsen) dejlige, indspirerende: Idehaven med det dejlige orangeri (se billede).

Smør-selv frokosten bliver i en skøn, gammel klosterhave, hvor Skvalderkålspatruljen holder den fin.

Den sidste have bliver den Hemmelige Have i Frydendal.

Herefter går turen hjemad mod Odense, og vi håber der bliver tid til en strække ben/tissepause, inden vi når Odense ca. 19.30

Øl og vand kan købes i bussen

Vi glæder os til 2 hyggelige dage sammen med jer

Der er mulighed for følgende påstignings steder:
- Haarby (kl 6)
- Odense (kl 7)
- Aarup
- Middelfart

Oplys ved tilmelding hvor du ønsker at stige på, samt om du ønsker enkeltværelse. Enkeltværelse koster 180,-kr. ekstra.

Programmet sendes pr mail efter indbetalingen er registreret

Turen gennemføres v/40 tilmeldte men lad os fylde bussen med 50.

Adresse 
Ørbækvej 100
(Overfor IKEA)
5220 Odense SØ
Kontaktperson 
Helle Wichmann Madsen
4113 7585
Tilmeldingsfrist 
30. juni 2020
Antal deltagere 
50

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.