Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Åbne haver i Tistrup

Denne sommeraften skal vi besøge 2 haver i naturskønne omgivelser i Tistrup og Hodde

Info

Hvornår 
06. juli 2022
19:00 - 21:00
Pris 
30
Medlemspris 
30
Afdeling/kreds 
Varde

Havebesøg ved Marika og Jørn Brink, Elmelyvej 10 i Tistrup .

(Vi mødes der kl. 19.00)

Den gamle landbohave på 3000m2 blev omlagt i 2006. Der er stor græsplæne, træer, staudebede, og frugthave.

Marika skriver om haven:

Vi købte ejendommen i 2006 og fjernede gammelt læhegn, skvalderkål og vild bevoksning. Der blev kørt ca. 40 læs jord ind i haven for at jævne den ud. De gamle bygninger blev revet ned og der blev bygget nyt.

Vi udvidede haven sydpå og anlagde ny græsplæne. Bedene er kommet til hen ad vejen og efterhånden fik vi fjernet senegræs i det gamle læhegn til vest og fik flis på. Der blev plantet bøgehæk til nord og til vest for at have underlæ. Der har ikke været en decideret haveplan, men det arbejder jeg på.

Der er kommet en frugthave til siden og skoven blev plantet i 2011.

Fra forskellige terrasser er der er udsigt over have, mark og skov.

 

Efter besøget i Tistrup kører vi til Hodde for at besøge

Rita og Erling Larsen, Vejlevej 51 Hodde.

De har en skøn prydhave, som ligger ude på landet.

Haven fremstår overordentlig velholdt, her er både stedsegrønne buske, roser og stauder og masse af hostaer.

Bag ved ejendommens bygninger er der en frugthave.

Kaffe og kage nyder vi i Rita og Erlings gildesal -  Efter kaffen kører vi ned til Varde  å, hvor Rita og Erling afslutningsvis vil vise os den smukke natur og byde på en forfriskning.

Turen ned til åen starter for enden af en privat vej.

 

 

 

Adresse 
Elmelyvej 10
Tistrup
6862 Tistrup
Kontaktperson 
Lars Jørgensen
61289930

Tilmelding ikke nødvendig