Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

AFLYST - Fortryllende forårsaften

Udsat til 2022 - Guidet rundtur i den skønne park v/tidl. adm. direktør Birger Brix - en fabelagtig fortæller.

Info

Hvornår 
04. maj 2021
19:00 - 21:30
Pris 
75,00
Medlemspris 
50,00
Afdeling/kreds 
Bjerre Herred

Desværre er vi nødsaget til at aflyse endnu et arrangement pga Covid19.

Vi har valgt at udskyde dette arrangement til 2022 da vi stadig ikke må samles mere end 50 personer udendørs!.

                                           Fortryllende forårsaften

Tirsdag den 4. maj kl. 19.00

 Palsgaard Slotspark, Palsgaardvej 26, 7130 Juelsminde.
(parkering ved p-pladsen ovenfor parken)

Endelig lykkedes det at få en guidet rundtur ved tidl. adm. direktør hos Palsgaard A/S Birger Brix. Han er en fabelagtig god fortæller, og denne forårsaften fortæller han i en god times tid om parken, skulpturerne i parken og stedets historie. Parken er med sine 38 tønderland en af landets største. Hør bl.a. om det nyeste tiltag Woodland Walk med Rododendron og den specielle Herolds bøg.

I parken ligger det smukke hvide slot med volde og voldgrav. Vi skal høre historien om svanehuset og den brolagte slotssø, hvor man lod hestene trave igennem så deres ben blev rene. Vi skal se det ”gule hav” og det ”lilla hav” som er henholdsvis 200.000 påskeliljer og selvsået engkarse i plænerne.

Det er ikke blot de historiske bygninger og anlæg i parken, der skaber rammerne for dette skønne sted. Igennem de sidste mange år er parken blevet udsmykket med forskellige kunstværker og skulpturer, hver med sin unikke historie.

Havekredsen giver kaffe og kage, og kaffen bliver for en gang skyld under åben himmel siddende på tæpper. Gæsterne tager selv en kop og et tæppe med. Vi håber dog på at få lukket en port op i tilfælde af regnvejr. I godt vejr skal vi prøve at sidde i det ”lilla engkarse hav”.

Værd at køre efter – værd at gå tur i – værd at smide sig i – hvis man nænner det.

Arrangementet er uden tilmelding. Pris 50 kr. (for ikke-medlemmer 75 kr.)

Adresse 
Palsgaardvej 26
Palsgaard Slotspark (P ved p-plads ovenfor parken)
7130 Juelsminde
Kontaktperson 
Ellen K. Jørgensen
51803948

Tilmelding ikke nødvendig