Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Besøg 'Den naturlige have' lukket for tilmelding

Den Naturlige Have giver haveejerne redskaberne til at genoprette balancen i naturen. Tony Skovsende fortæller om haven

Info

Hvornår 
26. juni 2022
14:00 - 16:00
Pris 
160
Medlemspris 
120
Afdeling/kreds 
København

Tony Skovsende er en del af  den internatioanle “The Natural Garden” bevægels, hvor man i vid udstrækning anvender flerårige planter og  græsser til at simulere de naturlige plantesamfund. Han introducerer til haven og ideeerne bag.

Den naturlige have har sine rødder i den engelske havekultur. Den er kendt og beundret for vidunderlige blomsterhaver, som oftest opleves i den landlige idyl.

De seneste årtier har især hollandske og tyske planteavlere og botanikere givet denne havetype nye udviklingsredskaber, som er baseret på videnskabelig analyse og praksis. Resultatet er en moderne havearkitektur som forener en afslappet stil med frodig og naturlig skønhed.

De fleste er nok af den holdning, at byernes vækst, intensiv landbrugsdrift samt flere og bredere vejbelægninger fremmer vores velstand og samfundsudvikling, men samtidig er disse faktorer desværre også en trussel mod den naturlige fauna. De private haver kan imidlertid alene i kraft af deres samlede areal potentielt udgøre en kæmpe resurse for beskyttelsen af insekt- og dyreliv. Den Naturlige Have giver sommerhus- og villahaveejerne redskaberne til at genoprette balancen i naturen.

I den naturlige have er designet underlagt planternes naturlige vækstmønstre. Haverne anlægges med størst mulig diversitet, som på den ene side giver dyrelivet muligheder for føde, beskyttelse og formering og på den anden side også giver haveejerne skønne haveoplevelser i de frodige beplantninger.

Den naturlige have skal først og fremmest vække glæde. Planter, der kræver konstant vedligeholdelse, gødskning og vanding (eller er livret for snegle) er ikke en del af den naturlige have. Der er rigeligt at vælge fra naturens skatkammer. Insekter og fugle vil trives i disse havemiljøer, og menneskene vil frydes.

Tilmelding: tilmeld i formularen her på siden, og indbetal 120 / 160 kr på mobile pay nr. 15541 - skriv 'Den naturlige have' i emnefeltet.

Adresse 
Anders Nielsens vej 26
Den naturlige have
3210 Vejby
Kontaktperson 
Birthe Samuelsen
24947614
Tilmeldingsfrist 
19. juni 2022
Antal deltagere 
20
Tilmeld dig her