Besøg hos Ny Vrå Bioenergy.
Info
Iværksætterne og idéudviklerne på Ny Vrå Bioenergy har sagt ja til at få besøg af Haveselskabets 5 kredse i Aalborg Kommune og der venter en yderst spændende aften.
Igennem de seneste år er produktionen lagt om og mange initiativer er på vej. Anders og Lise vil fortælle og vise hvorledes man nu bl. a. udvikler pil så det kan anvendes i vore haver. Hele produktionen er økologisk og der er stor fokus på biodiversitet.
Man vil bl.a. komme ind på følgende:
Pilekompost – en fortælling om produktion af moderne vækstmedier
No Dig Garden – anvendelse af kompost i køkkenhave, højbede m.m.
Ramial-metoden – pileflis til jordforbedring. Hvorfor og hvordan.
Åbent i vores 800 m2 store butik med salg af alt indenfor flet – kurve, haveartikler, pil, værktøj m.m.
Selvfølgelig har vi kaffen og kagen med - I medbringer interessen, spørgelysten og måske lidt til indkøb.
Husk gerne eget krus.