Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Besøg i Lindvig Greenhouse

Vi skal i egne biler ud og opleve foråret og sommerens komme i de mange drivhuse hos Lindvig Greenhouse i Vildbjerg.

Info

Hvornår 
2. maj 201819:00 til 21:30
Pris 
100 kr
Medlemspris 
50 kr
Afdeling/kreds 
Måbjerg

Lindvig Greenhouse har sit domæne i Vildbjerg. Stedets ejer er Mogens Lindvig, hvis forældre startede virksomheden for 50 år siden. Mogens har været eneejer siden 2005.

 Skjult i de mange drivhuse er der alverdens forskellige blomster og grønne planter. Du finder et uoverskueligt antal sommerblomster, den ene mere indtagende end den anden. En af de store produktioner er den statelige kæmpe Verbena. Du finder planter til haven, mest hostaer ( ca. 40 forskellige) og alunrod, og så finder du et stort antal forskellige planter til stuevinduet. Og nu hvor det atter er moderne med grønne planter i huset, ja så er de her selvfølgelig også.

Mogens starter aftenen med at fortælle om sin virksomhed, og så viser han gerne rundt i drivhusene også. Hvis vi er heldige, får vi lov til et besøg i privatboligens forhave, der er beplantet med masser af hosta.

Vi får lov til at gå rundt i de mange drivhuse og udvælge alle de planter, vi absolut må have med hjem. Her er rig lejlighed til at få købt ind til sommerens krukker og altankasser.

Og kaffen skal vi selvfølgelig ikke snydes for. Du skal selv medbringe kaffe OG EN KLAPSTOL. Så sørger Mogens for borde, og Måbjerg Kreds sørger for brødet.

Adresse 
Bredgade 44
7480 Vildbjerg
Kontaktperson 
Anne Marie Saaugaard
30286445
Tilmeldingsfrist 
29. april 2018
Tilmeld dig her

Bliv medlem af Haveselskabet

For kun 345 kr. får du 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN, gratis rådgivning og mange andre medlemsfordele. Gå ikke glip af det store rosentema i juni-nummeret af HAVEN.