Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Boost til din haveglæde

Haveglæde kan ikke købes for penge. Den skal slippes løs med fingrene i jorden, dufte i næsen.

Info

Hvornår 
04. november 2021
19:00 - 21:30
Pris 
75 kr.
Medlemspris 
50 kr.
Afdeling/kreds 
Haderslev

Få et boost til din haveglæde

 

Haveglæde kan ikke købes for penge. Den skal slippes løs med fingrene i jorden, dufte i næsen og fuglefløjt i ørerne. Med udgangspunkt i sin havebog, ’Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’, sætter Lotte Bjarke havepoliti og løftede pegefingre til vægs. For haveglæde kommer af meget andet end lige kanter og mosfri plæne.

Corona har sendt en ny generation af haveejere i haven, der bruger haven på nye måder og har helt andre havedrømme end de traditionelle. I drømmene er der plads til naturen, rum til afslapning og fordybelse og masser af gode sager at høste af.

Lotte Bjarke gør op med begrebet den nemme have. Det handler jo i virkeligheden ikke om, at haven skal være nem. Det handler om, at haven skal være et dejligt sted, hvor vi længes efter at være. Et frirum til nydelse og afslapning – og sund motion - hvor vi for en gangs skyld kan gå offline og bare være os selv, mens vi hygger os med terapeutisk lugearbejde og andre havesysler

Adresse 
Månen Bispen
Månen, Kulturhuset Bispen
6100 Haderslev
Kontaktperson 
Poul Pedersen
21644084
Tilmeldingsfrist 
29. oktober 2021