Gå til hovedindhold
Arrangement - Haverejser

Bustur til Tyskland

Éndagstur til 2 haver og et klematisgartneri nær Hamburg. Vi kører fra Tønder kl. 7,15 og er hjemme igen kl. 20.

Info

Hvornår 
13. august 2022
07:15 - 20:00
Pris 
555 kr.
Medlemspris 
455 kr.
Afdeling/kreds 
Tønder

Vi vil besøge:

Tornerosehaven i Meezen med plantesalg ejet af Ulrike Kraft-Reimers: En 7000 m2 stor plantesamlerhave, med smalle, snoede stier gennem haverum med farveafstemte bede og forskellige temaer, bl.a. en rosensti, en dufthave, små damme, en græseng, en lille, duftende urtehave. Over 600 historiske og moderne roser i en altid foranderlig have.

Klematisgartneri i Peiner Hof, ejet af Friedrich Manfred Westphal: Året rundt produceres over 100.000 Klematis fordelt på ca. 400 sorter. I showhaven er der blomstrende Klematis fra juni til oktober. 

1000 m2 stor parcelhushave i Aukrug med plantesalg, ejet af Luise Brenning: En have for liebhavere med specielle, sjældne buske og træer, havedam med ænder, hosta, bregner, græsser og mange stauder.

Vi kører i bus fra P-plads ved festivalpladsen på Ved Slotsbanken kl. 7.15, og forventer at være hjemme ca. kl. 20,00. Som vanlig er der kaffe/the og rundstykker, sandwich, øl og vand, og eftermiddagskaffe og kage samt entré med i prisen.

Program:

7.15: Afgang fra Tønder. Pause undervejs med rundstykker og kaffe/the.

9.45: Ankomst til Tornerosehaven i Meezen.

11.30: Afgang.

12.30: Ankomst til Klematisgartneri i Peiner Hof, hvor vi får vores sandwich med øl/vand. Indehaveren vil    fortælle og vise rundt i gartneriet.                  

15.00: Afgang.

16.00: Ankomst Louise Brenning, Aukrug, hvor vi starter med kaffe/the og kage.

17.30: Afgang.

Ca. 20.00: Hjemme i Tønder igen.

Prisen vil være afhængig af antal tilmeldte, men max 455 kr. for medlemmer og 555 kr. for ikke medlemmer. Betales på mobilepay eller kontant i bussen.

Bindende tilmelding senest den 20.7. 2022 til Maj-Britt Petersen på tlf. 30910816 eller mail: toenderhavekreds@gmail.com

De til den tid eventuelle restriktioner mht. Covid 19 (håndsprit, mundbind, dokumentation for vaccination/negativ test) skal selvfølgelig overholdes. Håndsprit forefindes i bussen.

Arrangementets gennemførelse er også afhængig af myndighedernes Covid 19  anbefalinger/påbud.

Mange hilsner

Bestyrelsen, Tønder Havekreds.

Adresse 
Ved Slotsbanken
P-plads ved festivalpladsen
6270 Tønder
Kontaktperson 
Maj-Britt Petersen
30910816
Tilmeldingsfrist 
20. juli 2022
Antal deltagere 
50
Tilmeld dig her