Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Danmarks ældste kolonihaver

Kør selv tur til Hjelmhaverne i Aabenraa.

Info

Hvornår 
26. juni 2019
19:00
Pris 
20 kr
Medlemspris 
0 kr
Afdeling/kreds 
Aabenraa

Overalt i de danske byer kan man finde kolonihaver, der er en typisk dansk foreteelse.

En kolonihave er et lille jordstykke, anlagt på kommunal eller statsejet jord for et begrænset åremål. Jordstykkerne blev oprindelig fortrinsvis udlejet til arbejderfamilier og småhåndværkere til dyrkning af egne grøntsager, men også med et klart rekreativt og socialt formål.

 

De tidligste havekolonier havde rod i enevældens fattigvæsen. 1821-28 anlagdes ved mange byer “hauge-kolonier” til uformuende familiefædre efter hjælp til selvhjælp-princippet. Frihaverne eller “fattighaverne”, som de blev kaldt, havde snarere et opdragende sigte end et rekreativt. Havekolonien Hjelm i Aabenraa, der nu er fredet, kan føre sin historie tilbage til frihaverne.

Hjelmhaverne i Aabenraa er en af landets ældste kolonihave-anlæg.

Næstformand for Hjelm Haverne, Frede Jessen, vil vise rundt og fortælle om haverne, og der bliver mulighed for at tale med flere haveejere og se deres haver.

Alle er velkomne. Husk at medbringe kaffen, der kan nydes i haverne. Havekredsen sørger for kage til kaffen.

Adresse 
Hjelmallé 44
P-plads ved Skyttegården
6200 Aabenraa
Kontaktperson 
Birte Kenrad
74630101

Tilmelding ikke nødvendig

Få rabat på din billet til Cph Garden 2019

Bliv medlem af Haveselskabet og få billetten for kun 125 kr. Du sparer 75 kr. Du kan købe op til fire billetter til medlemspris, så du kan invitere din familie eller venner med.