Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Drivhus og orangeri

Temaaften om drivhuse og orangerier med Bente Mortensen

Info

Hvornår 
22. oktober 2019
19:00 - 22:00
Pris 
120
Medlemspris 
75
Afdeling/kreds 
Holstebro

Kom og få en smag på drivhuslivets mange glæder og bliv inspireret til indretning, planteglæder og dyrkning.

Vi får besøg af hortonom og forfatter Bente Mortensen fra GreenProject som vil dele ud af sin store viden om drivhusets mange muligheder for dyrkning af planter, der beriger smags- og synssanserne gennem hele sæsonen. 

Med et drivhus eller et orangeri bliver det muligt at forlænge sæsonen - der kan tages stiklinger og du kan fremdrive ting frem tidligere om foråret i stedet for utålmodigt at vente på, at de selv kommer.

Her kan du opleve den store glæde og helt særlige smag, når krydderurter og grøntsager høstes, blomster plukkes og krukker med middelhavsplanter giver strejf af mere varme og sydlige himmelstrøg. 

Det er samtidig mere og mere blevet et centralt samlingspunkt for familie og venner. Bag glasfacaderne forenes således planteoplevelser med det sociale liv og udvider muligheden for at være udenfor og nyde det grønne. 

Bente Mortensen vil uddele faglige input, der gerne skulle sikre dig en succes i drivhuset. Undervejs vil der blive givet tips og idéer til indretning og brug af drivhuset samt indsigt i hvilke fantastiske muligheder, du har for at dyrke forskellige grøntsager, frugter, blomster og krydderurter i drivhuset. Skal du dyrke i krukker eller jord og hvordan skal de plejes for at få det bedste resultat? Det er nogle af de spørgsmål, som du også får svar på.

Bente Mogensen har været medforfatter på bogen Drivhuset, som kan købes med rabat denne aften.

Adresse 
Skolegade 32
Valgmenighedens hus
7500 Holstebro
Kontaktperson 
Tage Vestergaard
50559741

Tilmelding ikke nødvendig

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.