Gå til hovedindhold
Arrangement - Foredrag

Eventyrlige blomstersalater

Fantasilater - Eventyrlige blomstersalater. Foredrag og smagsprøver v. planteskoleejer Aiah Noack

Info

Hvornår 
08. oktober 2019
19:00 - 21:30
Pris 
90 kr. inkl. smagsprøver
Medlemspris 
60 kr.inkl. smagsprøver
Afdeling/kreds 
Lolland-Falster

Aiah Noack, der ejer naturplanteskolen i Hedehusene, holder foredrag over emnet "Fantasilater". Aiah fortæller om det af dyrke, høste og designe blomstersalater og i særdeleshed om en helt særlig slags mangfoldig, vild, frisk, farverig og fantastisk salat, som Aiah kalder "Fantasilat". Begrebet Fantasilater er sammensat af fantasi og salater og er nu et registreret varemærke.

En Fantasilat består af en basissalat af oftest grønne blade og plantedele, skåret fint i stykker, blandet med en god dressing og pyntet med årstidens spiselige blomster i de smags- og farvenuancer, der passer til vores smag eller den ret, vi gerne vil servere Fantasilaten sammen med. 

Blomster er festlige, farverige og meget dekorative, og de udgør en kilde til antioxidanter, vitaminer og mineraler, somme tider i mængder, der siger sparto til vores almindelige fødevarer. 

En Fantasilat er et syn for guder. En festlig, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i en salatskål.

Kom til dette foredrag og hør, hvilke blomster, der er spiselige og som du selv kan dyrke i din egen have. 

Hør, hvordan du sammensætter en god Fantasilatsalat, og smag Aiah's salater, idet hun har smagsprøver.

Aiah Noack medbringer også frø, planter og sin bog om Fantasilater med salg for øje, hvis man skulle være interesseret. 

Se nærmere på www.naturplanteskolen.dk

OBS - TILMELDING, så Aiah ved, hvor meget hun skal forberede af smagsprøver til os denne aften.  

 

Adresse 
Saxenhus, lokale 126
Juniorsgade 35
4990 Sakskøbing
Kontaktperson 
Pia Jensen
29401560
Tilmeldingsfrist 
1. oktober 2019

Få masser af inspiration

I magasinet HAVEN kan du læse om nye tendenser, spændende haver, beddesign - og sjove "gør det selv" projekter. HAVEN udkommer 10 gange om året.