Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Fællesudflugt

Fællesudflugt for Give og Brande kredse til Horsens og Aarhusegnen. Turen blev aflyst sidste år, nu prøver vi igen.

Info

Hvornår 
12. juni 2021
07:00 - 18:45
Pris 
380
Medlemspris 
330
Afdeling/kreds 
Give

Grundet corona bliver der ikke serveret frokost og kaffe på turen. Tag derfor selv madpakke og kaffe med. Prisen på turen er reduceret tilsvarende. Ligeledes er tilmeldingsfristen forlænget til den 6. juni. Der skal bæres mundbind i bussen.
Efter opsamling går turen til Stouby, hvor vi skal se "Haveidyllen" hos Hanne og Leon Braüner. Haven er på 1.950 kvm. og er siden 1986 skabt fra at være et stykke landbrugsjord til en have med højbede, dybde, buede linjer, græsarealer og planter i et bredt udvalg af bl.a. sjældne træer, rhododendron og alpine planter. En stor havedam, samt mange hyggekroge. https://have-idyllen.dk
Turen går nu til Boller slot, hvor vi drikker formiddagskaffe i parken.
Derfra kører vi til Lystrup, hvor vi skal se en ægte cottagehave hos Bodil og Peter Gardner. Haven er på 2.500 kvm. og påbegyndt for 45 år siden. En skøn staudehave som ikke passer sig selv. Men staudebede er ikke så arbejdskrævende om sommeren. En udførlig beretning fra haven kan man læse i magasinet HAVEN, februar 2019 side 8 - 15. eller gå ind på: https://haveselskabet.dk/en-aegte-cottagehave
Herfra går turen til Grundfør, hvor vi skal se "Furiehaven", hos Tove Bøgh Themsen. Haven er på 3.500 kvm. derudover er der 30.000 kvm skov og lysninger med anlagte stier. Haven er anlagt med fokus på, at der er blomstrende planter fra marts til frosten kommer. Haven er inddelt i flere rum, som indeholder mange sjældent sete stauder og andre planter. Haven er i stadig forandring. Der er en butik med mange fine ting til hus og have bl.a. planter, zinkvarer, krukker, grafik, billeder, keramik, strik og vævede brugsting, rensdyrskind og mange andre fine ting. Her spises frokost.
https://furierne.dk
Videre går turen til Aagesens have i Hinnerup. En 950 kvm. stor, 48 år gammel, plantesamlerhave med omkring 2.300 forskellige vækster, med bl.a. 350 clematis, 200 liljer, 50 japanske ahorn og masser af fuchsia og hemerocallis samt et utal af tilplantede krukker.
Sidste stop bliver i Botanisk Have i Aarhus, her bruger vi resten af dagen i haven. Hvis nogen vil se væksthusene kræver det gyldig coronapas.
Hjemkomst: Brande kl. 18.30 - Give kl. 18.45
Billederne er fra Braüners have.

Adresse 
N.I. Møllers Plads, Brande kl. 7.00/ Bøgetorvet Give 7.15
Til Horsens og Aarhusegnen
7140 Vrigsted
Kontaktperson 
Erik Mørk Hansen
+45 75732419 40208871
Tilmeldingsfrist 
6. juni 2021