Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Fire havebesøg i Odense V -3

På havebesøg i Stegsted, Kancellivej og havekolonien Vibelund.

Info

Hvornår 
20. maj 2019
18:30 - 20:30
Pris 
30
Medlemspris 
0
Afdeling/kreds 
Odense

Stegsted

Haven i Stegsted er ca. 1400 m2 og ligger i landlige omgivelser. Ved husets indgang er der små mørke sten og spredt beplantning med et rødt ahorntræ i midten. En flisebelagt sti omkranser et bed med to æbletræer og stauder. Der er blommetræer, flere roser, buske og et rododendronbed, urter og georginer. I haven er der hønsegård, shelter og insekthotel.

Kancellivej 30

Haven er 400 m2 og indeholder en overdækket gårdhave med krukker og en lille køkkenhave. Fra terrassen er der udsigt til resten af haven med rododendron, forårsblomster og klematis.
Haven er indrettet i områder med stauder, træer og rosenespalier. Bagerst i haven er der et lysthus.

Havekolonien Vibelund nr. 2 og 102

Have nr. 102 er ca. 480 m2. Der er et dejligt hus med en delvis lukket udestue. Nyanlagt terrasse med fliser, separat urte-/køkkenhave i højbede. Rund græsplæne omgærdet af floks og iris, dronningebusk, opstammet syren, sneboldtræ og drivhus med tomater og agurker.

Have nr. 2 er en dejlig have med nyt, selvbygget havehus og redskabshus, lille overdækket terrasse og et drivhus med tomater og agurker. Desuden et område med grøntsager i den ene side af haven, æbletræer og stauder i den anden side.

Kørselsvejledning til kolonihaverne: Ned af Højemarksvej til mindre vej Vibelundvej, derefter til højre til nr. 102 og til venstre til nr. 2.

Husk medlemskort og kaffekurv, og nyd kaffen i een af de skønne haver.

 

Adresse 
Vibelund havekoloni
5200 Odense V
Kontaktperson 
Birgit Espersen
4038 3562

Tilmelding ikke nødvendig

Sommer i HAVEN

Sommerudgaven af magasinet byder på tema om staudebede, en overdådig rosenhave, nyttige tips om nyttedyr, storkenæb med lang blomstring, kloge ord om køkkenhaven og meget mere.