Frøsamling og generalforsamling
Info
Mette Juhl Pedersen er fra Broager og er frønørd – det er man, når man til stadighed har frø fra 400 tomatsorter på sit lager. Men foredraget bliver uden ret mange nørderier, til gengæld kommer der mange praktiske råd om håndtering af frø og såning til os mere almindelige haveejere.
Frørådene vil rette sig mod såvel grøntsagsfrø som blomsterfrø. Mette vil dog også komme ind på betydningen af bevarelse af vores gamle grøntsagssorter gennem frøindsamling og fortælle lidt om foreningen Frøsamlerne.
Der var en større artikel om Mette Juhl Pedersen i Haven i august 2021.
Mette vil medbringe frø og skabelon til hjemmeproduktion af frøposer til salg efter foredraget.
I pausen holder Haderslev Havekreds sin ordinære generalforsamling i 2022.
Alle er velkomne og deltagelse vil være gratis.
Tilmelding ikke nødvendig