fbpx Haveaften i Vind. | Haveselskabet Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Haveaften i Vind.

Vi mødes hos Birgit og Flemming Jensen og fortsætter til Ulla Boesen og Karsten Hansen, hvor vi får aftenkaffen.

Info

Hvornår 
18. juni 2020
18:30 - 21:00
Pris 
80 kr
Medlemspris 
40 kr
Afdeling/kreds 
Måbjerg

Den 18. juni skal vi have haveaften i Vind kl. 18.30. Start med at parkere ved Landsbycenter Vind, Holstebrovej 20 i Vind. Så er der kun et kort stykke vej til Birgit og Flemming Jensen, Holstebrovej 26.

Ægteparret har her bygget et lækkert bjælkehus med en fantastisk udsigt. Og heldigvis er der ikke plantet høje træer eller hække, der hindrer dette syn. Huset ligger højest på den 5500 m2 store, let skrånende grund. Også hønsene bor fint. De har nemlig deres helt eget bjælkehus.

På grunden er der en meget stor køkkenhave med alt i grøntsager, bær og frugt. Og det hele bliver brugt. Birgit er en sand mester i at sylte og bruge frugt og grønt i køkkenet. Og som om det ikke er rigeligt, ja så er der også 2 dejlige drivhuse, der giver yderlige ting til køkkenet.

På den skrånende grund er der flere staudebede i græsplænen. Og der er masser af blomster det meste af året. Fra terrasserne ved huset kan man nyde den unikke udsigt.

Vi fortsætter så til den anden side af Holstebrovej nemlig til Bærkær, en lille kort gåtur. Her bor Ulla Boesen og Karsten Hansen. Grunden er 10.000 m2, hvoraf en del er skovhave med underbeplantning af bl.a. liljekonvaller. Mange stier med flis leder rundt i haven.

Også her har vi køkkenhave, men også en stor terrasse ved huset med vildtmarksbadekar, bålplads ved skoven og shelter, hvor især Ulla ofte sover om sommeren. I haven er der mange specielle træer og buske.

Rundt omkring huset ser man tydeligt Ullas kærlighed for at pynte op. Så her er der masser af inspiration at hente.

Ulla er eminent til at lave dekorationer o. lign., og til det brug har Karsten lavet et 40 m2 stort drivhus med masser af planter, også stueplanter. Der er lidt salg af dem. Der er også lidt salg af haveplanter.

Du kan følge haven på instagram Boesen_have.

Hos Ulla og Karsten skal vi have vores aftenkaffe. Du skal selv medbringe kaffe og en stol. Så sørger Måbjerg Kreds for kaffebrød.

Adresse 
Holstebrovej 20
Landsbycenter Vind
7500 Holstebro
Kontaktperson 
Anne Marie Saaugaard
30286445
Tilmeldingsfrist 
15. juni 2020
Tilmeld dig her