Jubilæumsmiddag
Info
Jubilæumsmiddag for medlemmer og indbudte gæster.
For at fejre at det i foråret 2022 er 100 år siden, at foreningen Det Jyske Haveselskabs Kreds for Struer og Omegn blev stiftet, afholder bestyrelsen i Haveselskabet Struer Kreds en jubilæumsmiddag, hvor der serveres en 3- retters festmenu med tilhørende vine, samt kaffe og kransekage.
Indlæg før middagen ved tidligere direktør for TV Midt Vest, Ivar Brændgaard med foredraget ´Dåseåbner til det glade budskab´:
Drys fra 25 års kamp med juleevangeliet, hvor prædikanten er i den situation, at der skal skaffes adgang til mennesker, der sidder tilbagelænet med krydsede arme og med en overbevisning om, at de kun skal være tilskuere til julegudstjenesten. Ivar Brændgaards erfaring er, at den bedste vej til at bryde barrieren og få dem til at blive delagtiggjort i gudstjenesten sker ved at få dem til at briste i latter. Og det sker ved at fortælle historier, som der er identifikation og stærke følelser i.
Ivar Brændgaard vil fortælle om erfaringerne og øse af vittighedsskuffen og lover at få forsamlingen til at briste i latter – flere gange.
Vi håber at rigtig mange af vores medlemmer vil deltage denne festaften og være med til at markere det runde jubilæum.
Pris for hele aftenen er 200 kr. / kuvert.
Tilmelding til Henning Pedersen på mail: hpstruer@youmail.dk eller 2928 8515
Senest den 24. september 2022.