Juledemonstration
Info
Lars Refsgaard fra Houmøllers Blomster i Skive har takket ja til at komme til Struer og give os alle tiders inspirationsaften.
Det bliver en juledemonstration som i gamle dage, med masser af dekorationer, faglige og professionelle input, brug af naturmaterialer, underholdning fra podiet – alt sammen leveret af Lars og hans utrolig dygtige blomsterdekoratører.
Lars Refsgaard kom i lære hos Houmøllers Blomster i Skive for 33 år siden, blev på et tidspunkt kompagnon med Houmøller, har efterfølgende overtaget forretningen og er sidste år flyttet til en større og mere tidssvarende lokalitet i Skive.
Vi glæder os meget til at se - høre - blive inspireret og få nye ideer.
Det er en tradition at demonstrationen afbrydes af det store fælles julekaffebord med kringle, lagkage og nykogte klejner.
Efter demonstrationen bortloddes de fremstillede dekorationer og juleblomsterne fra bordene.
Pris inkl. Traktement - betales ved indgangen:
100 kr. for medlemmer
150 kr. for ikke medlemmer
Kom og opleve en rigtig julestemning denne aften.
Tilmelding ikke nødvendig