Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Kongens Have/Aflyst

Guidet tur med landsskabsarkitekt Tanguy Laviolette

Info

Hvornår 
07. juli 2021
16:15 - 17:45
Pris 
200
Medlemspris 
175
Afdeling/kreds 
København

Kongens Have har været åben for publikum siden 1770erne og er i dag et populært åndehul og en attraktion for mange københavnere og turister. Haven besøges hvert år af ca. 3 millioner mennesker og danner ramme om mange begivenheder lige fra den private picnic til organiserede arrangementer og offentlige begivenheder.  

Lysthave for kongen

Havens historie startede i 1606, hvor den haveinteresserede Christian 4. opkøbte et stykke jord uden for Københavns nordøstlige voldanlæg. Her byggede han det, der senere blev Rosenborg Slot, og anlagde en have. Haven skulle forsyne hofhusholdningen på Københavns Slot med frugt og grønt og fungere som lysthave for kongen. Haven dannede fx ramme om ringridning og andre aktiviteter, som skulle underholde kongen og hans gæster.  

Lysthave for alle besøgende

I dag har grønne plæner erstattet frugtplantager og bede med pryd- og nytteplanter. Stierne ligger stort set samme sted som Christian 4. placerede dem, men ellers er der ikke meget tilbage af den oprindelige have. Haven fungerer dog stadig som en lysthave for alle som besøger de historiske grønne arealer midt i storbyen. For at skabe nye rum og oplevelser og understrege havens historie er nutidige fortolkninger af en række renæssanceelementer i de senere år kommet til haven.

En af havens gartnere vil fortælle om det store staudebed og rosenanlægget.

Adresse 
Øster Voldgade 4B
(gården)
1350 København K
Kontaktperson 
Bente
20553234
Tilmeldingsfrist 
2. juli 2021
Antal deltagere 
25
Tilmeld dig her