Gå til hovedindhold
Arrangement - Kurser og workshops

Kreativ formiddag

Lav selv et foderbræt eller måske et insekthotel til haven.

Info

Hvornår 
26. januar 20199:00 til 12:00
Pris 
100 kr.
Medlemspris 
75 kr.
Afdeling/kreds 
Struer

Hvad er et insekthotel?
Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel. Insekterne er vigtige for både mennesker og planter, så hvis du vil hjælpe insekterne, var det måske en god idé at bygge et insekthotel til din have. Et insekthotel vil tiltrække mange forskellige insekter og give dem mulighed for at bo, spise eller yngle. Som regel er et insekthotel udformet som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan lide at bo i. Nogle af materialerne skaber hulrum og giver gemmesteder, andre ædes og så er der dem, som kan bruges til at lægge æg i, eller som insektlarverne kan forpuppe sig i. Der må gerne være fugtigt på værelserne, for så trives gæsterne bedst. Hotellet skal derfor placeres i det fri med adgang til regn og rusk.

Foderbræt
I enhver have, aldrig så lille, kan man finde et sted til et foderbræt. Det er populært hos mange slags fugle, især de, der helst søger deres føde tæt ved jorden, f.eks. rødkælk, jernspurv, gærdesmutte, grønirisk, kvækerfinke, solsort og mejse. Sæt et foderbræt i nærheden af et træ eller en busk. Er der en fare der truer, kan fuglene hurtigt søge dækning.

Deltagere opfordres til at søge inspiration og indsamle materiale i løbet af året til insekthotellet. Materiale til foderbrættet vil kunne købes på Naturskolen.
Med vejledning fra Henning Givskov og havekredsens bestyrelse hjælper vi hinanden med
at konstruere spændende nyt til havens insekter og fugle.

Adresse 
Kjærgårdsmøllevej 5
Naturskolen
7600 Struer
Kontaktperson 
Kirsten Lynge
61714527
Tilmeldingsfrist 
10. januar 2019

Giv HAVEN som julegave

Forkæl én, du holder af med magasinet HAVEN + et medlemskab af Haveselskabet. Giv 5 numre af HAVEN for 345 kr. eller 10 numre for 630 kr.