Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

kredsudflugt

Haderslev arrangere turen til Nordvestjylland

Info

Hvornår 
12. juni 2021
07:30 - 19:15
Pris 
450
Medlemspris 
375
Afdeling/kreds 
Christiansfeld

Den fælles kredsudflugt mellem Haderslev og Christiansfeld havekredse arrangeres i år af Haderslev. Der bliver opsamling på P-pladsen på Jomfrustien i Haderslev kl. 7.30, derefter opsamling ved busholdepladsen på Kongensgade i Christiansfeld kl. 7.45 og mulighed for opsamling ved Kolding Syd ca. kl. 8. 

Første udflugtsmål bliver Vendelbohaven i Sædding ved Skjern. Det er en 6000 m2 stor parklignende have med en dejlig stemning og en romantisk farveopdeling. 

Herefter kører vi videre til Enemærkets Hostahave. Her skal vi besøge en stor have og planteskole der rummer mere end 1700 forskellige hosta. Derudover finder vi mange andre planter i den store besøgshave.

Næste have er hos Karen Marie og Bent Nielsen, Krunderupparken i Holstebro. Det er en parcelhushave, hvor der er surbundsplanter, cementtrug med alpine planter, stauder m.m. I haven er der også blevet plads til et nybygget orangeri der er flot indpasset i haven. Der er lidt plantesalg i denne have.  

Til slut besøger vi Anne Marie Pedersen, Lønbæk Planteskole, Tvis, Holstebro.
Rigtig mange har mødt Anne Marie Lund Pedersen og hørt hende fortælle om sjældne træer og buske, bl.a. til foredrag i Haderslev i oktober 2019.  Vi går en runde i haven og hun fortæller om de planter, som vi kommer forbi. Mange af de sjældne ting hun sælger, kan vi nemlig se fuldt udvokset i haven. Efter rundvisningen bliver der mulighed for at købe planter i planteskolen.  

Vi forlader Lønbæk Planteskole kl. 17.15 og forventer at nå Haderslev ca. 19.15.
Pris for turen bliver 375 kr. for medlemmer og 450 kr. for ikke-medlemmer. 

Prisen omfatter alle entreer, desuden serverer vi et rundstykke til formiddagskaffen undervejs, og sørger for en sandwich inden hjemturen. Vand og øl kan købes i bussen. Men medbring selv kaffe til formiddag og eftermiddag samt madpakke til frokost.

 

Adresse 
Busholdepladsen Kongensgade
6070 Christiansfeld
Kontaktperson 
Gunnar Hansen
22869540
Tilmeldingsfrist 
28. maj 2021
Antal deltagere 
35