Gå til hovedindhold
Arrangement - Kurser og workshops

Kursus i pileflet den 30. mar

"Peder Pilefletter" kommer og lærer os at lave et plantestativ til en krukke. Peder er kendt fra julemarkedet.

Info

Hvornår 
30. marts 2022
19:00 - 21:00
Pris 
150 kr
Medlemspris 
75 kr
Afdeling/kreds 
Måbjerg

Det vil være en stor fordel både for deltagere af arrangementet og for Måbjerg Kreds, hvis du betaler, inden du kommer til arrangementet. Så undgår vi kø ved "billetlugen". Ved betaling SKAL du opgive navnet på den person, billetterne er bestilt til. Du kan overføre penge via netbank til kredsens kontonr. 76001104306 og huske at skrive dit navn på. Overførslen SKAL være gennemført senest dagen inde arrangementet. Du kan også betale via mobilpay på vores nye nummer, som er 1581NA.

Vi modtager stadig betaling ved indgangen.

 

Hvis du ikke er medlem af Måbjerg Kreds, bedes du medbringe dit medlemskort til Haveselskabet.Tak for denne hjælp.

 

I 2020 og 2021 havde vi glædet os til et flettekursus med "Peder-pilefletter", som han selv kalder sig. Desværre blev det aflyst p.gr.a. coranaens indtog.

Den 30. marts 2022 træder Peder så atter til, så vi kan blive indviet i den meget flotte (men også lidt svære) pilefletterkunst. Vi håber inderligt, at det så kan lade sig gøre.

Peder er en meget passioneret fletter, og han sælger sine ting på mange markeder rundt omkring i landsdelen. Peder har også tidligere haft en stand på havekredsens julemarked, hvor mange har beundret hans fine ting.

I løbet af aftenen skal vi lave et plantestativ til en krukke. Du skal selv medbringe den krukke, du vil have lavet stativet til. Og den skal indeholde sand eller jord, så stativet kan stå fast. Størrelsen på krukken afgør du selv. Endvidere skal du selv medbringe en stærk saks eller en bidetang.

I aftenens løb er Måbjerg Kreds vært for kaffe og brød.

Der er begrænset deltagerantal.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adresse 
Elkjærvej 26, Mejrup
Mejrup Kultur- og Fritidscenter
7500 Holstebro
Kontaktperson 
Pia Eliassen
24434405
Tilmeldingsfrist 
23. marts 2022
Antal deltagere 
15
Tilmeld dig her