Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Lysfestaften i Tvis

Hyggelig sensommeraften med lys i haven og grillen tændt hos Annette og Leon i Tvis

Info

Hvornår 
5. september 201819:00 til 21:30
Pris 
150 kr
Medlemspris 
75 kr
Afdeling/kreds 
Måbjerg

Sommeren er på retur, men i haven i Tvis er der stadig masser at se på. Fra kun en stor græsplæne begyndte haven at tage form først i 90'erne, hvor Annette var på udflugt med Måbjerg Kreds. Det var hendes første bekendtskab med Haveselskabet, og det skulle vise sig at være et holdbart venskab. Det er Annette, der har ansvaret for haven, men Leon hjælper med de grove ting. Og så er han god i køkkenhaven og til at plukke den store høst af bær.

Vi skal besøge en stor landbohave, hvor der er lidt af det hele. Vi finder ikke den fantastisk spændende have med de store sjældenheder, men det er en personlig have, der passer til Annettes formåen.Der er noget, der blomstrer på stort set alle årstider lige fra de første vintergækker titter frem i januar til georginer, asters og Sct.Hansurt takker af i november. Der er stedsegrønne planter i næsten alle bede, så haven aldrig virker død. Og så er der bevidst plantet en masse, der kan bruges til dekorationer hele året. Annette dyrker nemlig også denne passion.

Annette elsker roser, men en stor bestand af rådyr der dagligt beundrer haven, gør denne lidenskab stort set umulig. Et af rosenbedene er derfor flyttet tæt ind til huset mens et andet er nedlagt. Og nu er der igen blomster i roserne i haven. I haven er der derudover en stor køkkenhave, 2 bede med rhododendron, et gammeldags staudebed og masser af forskellige hostaer. Haven er delt op i forskellige plejeniveauer, så de bede, der er tættest på beboelsen, er de mest velholdte. Plejen aftager så ud mod periferien, hvor skov og marker tager over.

I haven vil der være tændt masser af lys, og der vil blive grillet pølser. Kaffe skal vi også have, men den må du selv medbringe. Så leverer Måbjerg Kreds brødet dertil.

DU SKAL SELV MEDBRINGE EN STOL.

Tag endelig venner og bekendte med til en hyggeaften i haven.

 

Adresse 
Kidbækvej 6
Tvis
7500 Holstebro
Kontaktperson 
Anne Marie Saaugaard
30286445
Tilmeldingsfrist 
1. september 2018
Tilmeld dig her

Bliv medlem af Haveselskabet

Få rådgivning, magasinet HAVEN og masser af haveglæde. Bliv medlem i 6 måneder og få en lækker havehåndcreme med som velkomstgave. Din pris: 345 kr.