Gå til hovedindhold
Arrangement - Udflugter og havebesøg

Med udsigt over Kattegat

Besøg i en smuk og anderledes have, der strækker sig fra strandengen og op til ti meter over havets overflade.

Info

Hvornår 
07. juli 2022
19:00 - 21:00
Pris 
0 kr.
Medlemspris 
0 kr.
Afdeling/kreds 
Randers

Helt ude ved stranden i Bønnerup ligger huset Lærkereden, hvorfra der er en formidabel udsigt over Kattegat.  Haven er en 4.000 kvm. stor tidligere sommerhusgrund. 

 For 15 år siden etableredes den nuværende have, hvis klippede hække skaber mange haverum, hvor der er en spændende og frodig beplantning. Foruden hovedhuset rummer haven anneks, drivhus og atelier. Der er haverum med sol, med skygge og med bær og vilde frugttræer samt en gårdhave med spejlbassin og vandfald. 

Mette Løber og Ejnar Kjerri Rasmussen vil åbne deres dejlige sted for os og vise, hvordan man på trods af niveauforskelle, vind og umulige jordforhold kan skabe en frodig oase ved Djurslands nordkyst.
Der er mulighed for at købe en kop kaffe, som man kan nyde på en af havens mange udsigtspladser. 
OBS: Parkering skal foregå i rabatten i den venstre side af den vej, der hedder Havet. Ingen parkering på selve Klitgårdsvej.

Adresse 
Klitgaardsvej 2
8585 Glesborg
Kontaktperson 
Kirsten Høgholm
Tilmeldingsfrist 
3. juli 2022