Gå til hovedindhold
Arrangement - Kurser og workshops

Mosteridag på Sjælland

Lav most af nedfaldsæblerne . Kredsen har indkøbt elektrisk kværn og vandtrykspresse. Kun for medlemmer!

Info

Hvornår 
22. september 2019
09:00 - 15:30
Pris 
Kun for medlemmer!
Medlemspris 
0 kr
Afdeling/kreds 
Sydsjælland-Møn

I jubilæumsåret 2018 gav kredsen - med hjælp fra hovedselskabets aktivitetspulje - sig selv en gave, som vi håber, at medlemmerne kan få glæde af i mange år fremover.

Der blev indkøbt mosteriudstyr, dvs. en elektrisk kværn, en vandtrykspresse samt diverse spande og baljer. Nogle af vore medlemmer var allerede sidste år med til at indvie mosteriet.
Det er utroligt effektivt, ca. 40 kg æbler blev til mindst 20 liter most, ofte en hel del mere, alt afhængigt af hvilke æbler, der blev brugt. I alle tilfælde rigtig megen, dejlig most - lige til at putte i fryseren.

Vi gentager arrangementet flere gange i år, så flest mulige, kan få lejlighed til at deltage.

Det tager ca. tre kvarter at moste 40 kg æbler og gøre klar til næste presning.
I skal selvfølgelig selv medbringe æbler, max. 40 kilo! I kan sagtens bruge nedfaldsæbler. Lidt stød-pletter er ok, men der må absolut ikke være råd! Æblerne skal være vaskede og absolut fri for jord og sten – snavsede æbler mostes ikke! Derudover skal I huske emballage fx plastdunke til den færdige most. Hvis I har lyst, kan I få restproduktet med hjem til høns eller kompostbunke. Husk i så fald også emballage hertil.

Arrangementet er udelukkende for medlemmer af Haveselskabet (husk gyldigt medlemskort!) Det er gratis, men vi ser gerne, at I medbringer lidt sødt til et fælles kaffebord - så sørger bestyrelsen for kaffen. Tilmelding er absolut nødvendig! Vi udarbejder en tidsplan, så I ved tilmelding kan få et omtrentligt starttidspunkt.

 

Adresse 
Nygaards Have 15
4760 Vordingborg
Kontaktperson 
Bente Siiger Lustü
61787503
Tilmeldingsfrist 
20. september 2019
Antal deltagere 
10

Sommer i HAVEN

Sommerudgaven af magasinet byder på tema om staudebede, en overdådig rosenhave, nyttige tips om nyttedyr, storkenæb med lang blomstring, kloge ord om køkkenhaven og meget mere.